Naar fordum den offentlige Mening ligesom tillod, at
beskjænkede Folk tumlede i sine Baade, kan man være vis
paa, at det herskende Begreb om rimelig og vedbørlig Forsigtighed
paa Søen har været meget slapt, og der har da
Intet været til at tøile Kaadheden, som fører høit Seil,
eller til at anspore Mageligheden, som nødig vil bære Sten
til Ballast for Baaden. Men ved Fylderiets Aflæggelse blev
et slemt Exempel taget bort, og den samme Tænkemaaade,
Maade (undtagen vel i den østlige Del af det egentlige Finmarken). – Her synes ogsaa en anden mærkelig Omstændighed at forekomme: Iveren mod Brændevinsdrik er væsentlig religiøs, saaledes, at det, som fremhæves for Bevidstheden, er det Syndige i Drukkenskab og det til Synd Fristende i selve Brugen af de stærke Drikke. Og yderst mærkeligt er det derhos, at denne Bevægelse lader til at være udbredt fra Finmarken af, en Eftervirkning af den usædvanlig stærke religiøse Bevægelse, som for nogle Aar tilbage greb enkelte Finne-Menigheder, men desværre snart imellem disse selv førte til sørgelige Forvildelser og Udskeielser. Sammenhængen er just ikke i Beretningerne selv udviklet med den ønskelige Omstændelighed; men af enkelte Træk er jeg dog kommen til at opfatte Sagen paa denne Maade, og jeg nævner det her i den Tanke, at disse Antydninger muligens kunne give Anledning til grundigere Efterforskninger og Oplysninger.“ Hvad angaar Tiden, da denne Bevægelse monne have udbredt sig, kan jeg nu, i 1862, tilføie et Træk, som jeg finder anført i en engelsk Missions-Historie, jeg netop har ved Haanden. Det er taget af den skotske Professor Forbes’s Beretning om en Reise i Norge 1851. Han fik Leilighed til at besøge nogle Lapper i deres Telte i Nærheden af Tromsø By; han havde ventet at finde imellem dem lutter barbarisk Raahed, og det første Syn af dem var alt andet end indtagende; men lidt efter lidt glædedes han ved at opdage flere Tegn paa christelig Oplysning og Leveskik: de havde christelige Bøger, nogle kunde endog skrive, „og – saa fortsætter Forbes – snart fik vi Bevis for, at deres religiøse Interesse var mere end en blot historisk Kundskab; thi de vægrede sig
