Side:Folkevennen 1862.djvu/354

Denne siden er ikke korrekturlest
350


Druknings-Tilfælde ere i dette Præstegjæld idethele aftagne i de sidste Decennier som Følge af, at Almuen under det sædvanlige Sommerfiske i Salt- eller Storstrømmen har valgt sin Fiskeplads udenfor og ikke som før paa Strømmens mere farefulde indre Side, hvor Havhvirvlerne oftere kræve sine Offere.

Drukninger paa Havet forekomme begribeligt mest paa Hen- og Tilbagereisen fra Vinterfiskeriet i Lofoten og under Opholdet dersteds; men da Befolkningen idethele antages at bruge megen Forsigtighed og selv forfærdiger sine stærke, store Baade, vides intet yderligere Forebyggelsesmiddel mod Forulykkelser paa Havet at kunne paapeges.

Under min Embedstid hersteds ere forresten de fleste Druknings-Tilfælde forekomne i Salt-Elven, der har en stærk, stundom rivende og fossende Strøm. Jeg har i den Anledning foreholdt Almuen det uforsvarlige i at benytte de sædvanlige smaa og ranke Oversætnings-Baade, men derpaa faaet Svar, at disse paa Grund af Elvens stride Strøm og tildels grunde Leie ere de eneste anvendelige. Desuagtet antager jeg, at fladbundede Baade vilde være anvendelige og mere betryggende og at under saadannes Benyttelse idetmindste 4 af de i min Tid indtrufne Druknings-Tilfælde (9 i de sidste 5 Aar) hovedsagelig vilde været forebyggede.

Og Sognepræsten til Næsne, ligeledes i Nordlandene, udtaler sig saa:

Jeg maa dog herved bemærke, at Ligegyldighed og Skjødesløshed under Seilads ingenlunde er almindelig i Næsne, men kun forekommer undtagelsesvis. Forceret Seilads vedkjender man sig ikke her, men beskylder derimod Tromsøfolkene og Saltværingerne derfor. Jeg har nu været 10 Aar i Næsne, og i den Tid gjort omtrent 130 Reiser til Dønnæs Annex; men jeg har aldrig havt grundet Anledning til at beklage mig over forceret Seilads. Man sætter endog gjærne en Klo mere for Præstens Skyld. – Med Hensyn til Ballast viser man derimod nogen Ligegyldighed og vil nødig have det Besvær at samle den længere borte, naar Fjæren tæt ved Baaden er saa vel renset for Sten, som man udtrykker sig. Paa min Erklæring, at jeg ikke lægger ud uden tilstrækkelig Ballast, faar jeg da undertiden det Svar: „Vi har Tyngde nok i Skrottet“ (Kufferter og Nistebommer), og „Præsten skulde være med i Lofoten, der er vi næsten altid nødte til at seile uden Ballast.“ – Endvidere maa jeg undertiden advare mod den