Side:Folkevennen 1862.djvu/355

Denne siden er ikke korrekturlest
351

Sorgløshed, hvormed man udsætter sig for farlige Kastevinde tæt under Land, en Advarsel, som ikke saa let finder Indgang hos dem, der forvexle Forsigtighed med Frygt. Naar man i saadanne Tilfælde brugte Aarerne mere end, eller i Forbindelse med Seilet, vilde vistnok mangt Ulykkes-Tilfælde undgaaes; men jeg er tilbøielig til at antage, at Mange anse det for en Skam at ro, hvor „Seilet kan gjøre det,“ selv der, hvor Seiladsen er farlig, eller tidsspildende, som ved Slagingen, og hvor Aarerne vel besværligere, men dog sikrere vilde føre til Maalet.

Men fra Finmarkens Amt berettes om et forskrækkeligt Tilfælde, hvor Hjælp blev nægtet en Mand i Havsnød skjønt det antages, at det havde været muligt at yde Hjælpen – Beretteren kjender dog ikke Udfaldet af et Forhør, som i den Anledning blev optaget –. Derefter fortsættes saa:

Med hvilken Ligegyldighed et saadant og lignende Ulykkes-Tilfælde berettes og høres af Almuesmanden, ja vel ogsaa af selve de Nærpaarørende, er mærkeligt. „Han har væltet sig,“ beretter ikke sjelden Fiskerne med den ligegyldigste Mine. – En Del, der har fristet den Skjæbne at sidde paa Hvælvet, tror jeg nok kan have lært at bruge større Forsigtighed paa Søen; men Andre igjen ere, tror jeg, blevne om ikke dristigere, saa dog ikke forsigtigere derved.

Det vil være af Interesse at lægge nøie Mærke til, om ikke saadan Yderlighed af Ligegyldighed med Hensyn til eget og Andres Liv helst forekommer blandt de Almuer, som mest monne staa tilbage i Aandsdannelse i Almindelighed. Og med Tanke herom skal jeg anføre nogle Yttringer fra en Bygd paa Helgeland, hvor en Del Fjeld-Finner (Lapper) have Tilhold, og hvor der i 1861 omkom 3 Personer i Elve og Indsøer:

Her frembyder sig nu den Mærkelighed, at samtlige disse Druknede vare Lapper. Jeg har bragt i Erfaring, at dette Folkefærd i Almindelighed udviser en høi Grad af Ligegyldighed og Dumdristighed, ikke alene ved deres Færden paa Vandet, men og i mange andre Tilfælde.

Om Finnerne finder jeg endvidere nogen Oplysning i Provst Kokks Beretning fra Lebesby. Paa den ene