Ulykker paa Søen. – Baadene have sin Historie; der kan indføres nye Arter af Baade eller udtænkes Forbedringer ved de gamle o. s. v.; Udviklingen afhænger af Folkets Fremgang i Velvære, og den har igjen Indflydelse paa dets Velfærd. – Men paa de anførte Yttringer fra Saltdalen og Vardø nær finder jeg ingen Oplysning herom i Beretningerne.
Og kun fra et Sted tales der om Forsøg paa at indføre noget nyt Rednings-Middel for Folk i Havs-Nød. En Præst i Tromsø-Egnen siger:
Jeg skal tillade mig at tilføie, at i længere Tid Opmærksomheden ialfald hos Nogle har været henvendt paa de saa forfærdelig talrige Ulykkes-Tilfælde under Baadreiser i Tromsø Stift. Paa Andenæs blev saaledes under Fisket udhængt[1] en Redningsbøie og brugt af Enkeltmand i Baaden; men Fiskerne lo baade ad den og ham.
Provst Holm i Bodø skriver saa:
Af de i Bodø Prestegjeld i de 7 sidste Aar druknede Mandspersoner over 10 Aar, tils. 14, maa efter de mig meddelte Oplysninger mindst de 10 antages at kunne være blevne reddede, dersom de havde kunnet svømme. Men i disse Egne – ligesom formentlig i det hele Stift – er det kun yderst sjeldent, at Nogen kan svømme. Dersom denne lette Kunst blev almindelig blandt Almuen her i Stiftet, hvor jo næsten al Færdsel foregaar til Søs, vilde visselig Antallet af de Druknede betydelig formindskes for hvert Aar. Maaske turde der kunne lidt efter lidt virkes til dette Maal, naar Stiftsseminariets Alumner, der senere udgaa som Lærere i de forskjellige Egne, under sit Ophold ved Seminariet bleve underviste i Svømning og paalagte at søge Drengebørnene i deres Skolekredse oplærte i Svømning, hvor Anledning dertil gaves.
En Præst paa Helgeland siger, at han i sit Præstegjeld ikke kjender en eneste indfødt Almuesmand, som kan svømme. Børnene, hedder det videre, bade sig i Søen for Fornøielse; men dette er gaaet af Brug blandt de Voxne,
- ↑ Som Model? eller tillaans?
