Side:Folkevennen 1862.djvu/358

Denne siden er ikke korrekturlest
354

„som det lader til, af Frygt for Forkjølelse, men vistnok ogsaa af Mangel paa Sands for Renlighed.“[1]

Ved tre Druknings-Tilfælde er det omtalt, at Anledningen var, at Angjeldende vare ude at bade sig.

Og ved Beskrivelsen af et Ulykkes-Tilfælde berettes det om en Mand, som dog omkom, at han kunde svømme lidt.

Flere Spor har jeg ikke fundet i Beretningerne til, at Badning og Svømning er øvet i disse Egne.

Ved mangfoldige Ulykkes-Tilfælde, hvor flere Mennesker have været paa Baad sammen, ere nogle blevne reddede, andre ikke; men aldrig sees det af Beskrivelserne, at Nogen har reddet sig selv eller endog i nogen Maade hjulpet til at redde sig ved at svømme.

I ikke faa Tilfælde er Ulykken foregaaet saaledes lige ved Land, at det ser ud, som at den Forulykkede maatte have kunnet redde sig selv, om han kun havde kunnet svømme ganske lidt, gjøre et Par Tag med Armene.

Selv langt fra Land skulde Svømning vistnok have reddet mangen Mand. Ved Kuldseiling gjelder det nemlig for det Første om at naa og holde sig fast ved eller komme op paa det flydende Baads-Hvælv; her kan man da maaske holde ud, indtil der kommer Hjælp. Men naar det er En som ikke kan svømme, og naar han griber efter Baaden, men ikke rækker den, saa – om det end ikke skiller mere end en Tomme – er det ude med ham, hvis ikke Hjælp er tilstede saa at sige i Øieblikket. Der er fortalt om Kuldseilinger, hvor jeg synes at se, at det er gaaet saa til, f. Ex. i følgende Beretning fra Karlsø:

Gaardmand Michael Holst Kvitnæs, 58 Aar gammel, og hans Stedsøn, Ungkarl Edevard Oluf Sørensen sammesteds, 33

  1. Mon man paa flere Steder kjender til, at Søbad har været i Brug, men er aflagt? Hvad Tid er denne Forandring indtraadt, og af hvad Grund? Vides det ligeledes før i Tiden at have været brugeligt at øve sig i Svømning?