har desværre bragt mig til den Overbevisning, at det kun er et Mindretal, som under deres omvandrende Prædikevirksomhed ikke enten selv befinde sig i en saa uklar aandelig Tilstand, at de mindst af alt ere skikkede til at lære og lede andre, eller ogsaa, som Hyklere, drive Forretningen paa Spekulation. Og som Forretning er det vistnok meget lønnende, hvad enten det forenes med Bogudsalg eller ikke, ti man sætter ikke forgjeves Kvindernes Følelser i Bevægelse. Det er i denne Henseende maaske ikke uden Betydning, at Vinteren eller den arbejdsløse Tid især benyttes til denne Slags Omrejsen. At ogsaa aabenbar grove Overtrædelser undertiden og ikke saa sjelden ledsage denne Virksomhed, er under saadanne Omstændigheder let forstaaeligt og ganske bevisligt.[1] Især synes Brud imod det 6te Bud ogsaa hos disse Folk at være de hyppigste.
Hvorvidt Følgerne af saadanne slette Vejlederes Virksomhed skal gaa, om Virkningen skal udarte paa den Maade, som vi have seet at være Tilfælde i Finmarken, Romsdalen og Thelemarken, og om en saadan sygelig Bevægelse skal brede sig mere eller mindre ud, afhænger foruden af denne Virksomhed selv, af forskjellige Omstændigheder; navnlig af Folkets Natur, af dets Oplysning og af den Indflydelse, som dets indsatte Lærere, især dets Prester, kunne udøve paa det.
Ofte indskrænker Virkningen sig til at satte et større eller mindre Antal Mennesker i en mørk og fortvivlet Sindsstemning, en Sindsstemning, som Lægprædikanten sædvanlig ikke vil eller kan hjelpe dem udover. Naar denne
- ↑ En Mand, der den sidstforløbne Sommer i Nordland holdt stormende Foredrag, som frembragte voldsomme Bevægelser med Kramper og Besvimelser, og umiddelbar efter disse Foredrag indbød til Kjøb og Subskription paa Bøger, der udgives af Stavangerske Boghandlere, foregav løgnagtigen, at han var udsendt af det norske Bibelselskab.
