Side:Folkevennen 1862.djvu/374

Denne siden er ikke korrekturlest
370

taget faa hver Ting saa nøiagtig og fuldstændig som mulig.[1] – Det Hele er kommen istand paa den Maade, at jeg dels har havt Hjælp af mine egne Optegnelser fra den Tid, jeg som Omgangsskolelærer færdedes adskilligt blandt Folk, dels – og hvad den største Del angaar – har indhentet Oplysninger hos mine Elever her ved Amtets høiere Almueskole.

Folkevennens Redaktion har vistnok været opmærksom paa, at et Tidsskrift som vort ikke skulde indeholde saa lange Stykker, og mod nærværende Stykke kan ogsaa det indvendes, at det er et af disse Samler-Arbeider, som ikke høre hjemme i Folke-Skrifter.

Men den Betragtning fik Overvægten, at Gjenstanden staar i saa nær Sammenhæng med det hele Folkekeoplysnings-Spørgsmaal og har meget ved sig, som kan give En og Hver noget at tænke paa, hvad enten han hører til de høiere Klasser eller til Folkets store Mængde.

Den mest Tankeløse vil forundre sig over, at en stor Del af disse besynderlige Indbildninger og Paafund, som ere gjængs i Lister og Mandals-Egnene, ere kjendte i ligelydende Ord og Sætninger f. Ex. paa Hedemarken eller i Romsdalen eller midt i Christiania By. Forundringen vil stige, hvis jeg en anden Gang kan faa Leilighed til her i Folkevennen at anstille Sammenligning med andre Lande og vise, hvorledes mange af disse Sætninger og Talemaader ligeledes høre hjemme f. Ex i Danmark. Det Spørgsmaal opstaar: Hvorledes er dette gaaet til? fra hvilken Tid og fra hvilket Sted har denne Tale og Tro bredt sig ud over saa stor en Vidde?

Og Folk, som monne være mere vante med at betragte Folkelivet og alt, hvad dertil hører, ville efter Læsningen af disse omhyggelige Meddelelser fra en enkelt Egn sikkerlig

  1. Tilføie bør jeg, efter et andet Sted i Brevet, at Forfatteren er sig selv bevidst, at der trods hans Flid og Omhu endda kan være indløbet Feil i hans Opfattelse og Gjengivelse – Men saa pleier det være med alle Arbeider af denne Art.