Dette er forsøgt for ialfald ikke længe siden paa mange
Steder rundt omkring.
8. En anden Maade: Den, der ønsker at vide, med hvem han skal blive gift, skal om Julaftenen, naar Grøden er kogt, tage Tværen og gaa med denne 3 Gange „ansølt“ (ɔ: mod Solens Gang) kring Badstuen. Hans tilkommende Mage skal da komme ud af Badstudøren (efter Andre Huset) og tale med ham.
9. En tredie Maade Man tager blot et Glas Brændevin og gaar 3 Gange rundt, enten i „Laaven“ eller i en Stolpebod. Den Ubekjendte vil da komme frem under store Smerter, og han kan faa talt med den samme, hvad an ønsker.
For Alvor skal dette være bleven forsøgt i Øvrebø-Sogn.
10. Faar man fat i et lidet Insekt, som kaldes „Guldmari,“ „Guldhøna“ eller „Guldtippa,“ lader man den krybe rundt Haanden og siger da, dersom det er godt Veir: „Guldmari, Guldmari! fly, fly fly! Idag faar vi godt Veir; imorgen faar vi ondt Veir.“ Flyver den da, vil man faa ondt Veir næste Dag, – ellers godt Veir.
Er det derimod ondt Veir, fortsætter man „– – Idag har vi ondt Veir; imorgen faar vi godt Veir.“ Flyver den da, vil Veiret blive godt, – ellers ondt.
I Halsaa benyttes Mærket ligedan; men man begynder: „Guldtippa, Guldtippa! fly til dine Unger. Idag har vi osv.“
11. Juledagsmorgen skal der findes et Bygkorn for hver Person, som spiste Julegrøden Aftenen tilforn. De ligge paa Gulvet under det Bord, horom man da sad, et paa hver Persons Plads. Er nu noget af disse Korn tomme, betegner det Dødsfald, som skal ramme den Person, paa hvis Plads det laa, inden næste Aars Udgang.
12. Dersom En gaar taus ud, medens de øvrige spise Julegrøden paa Juleaften og ser ind igjennem Vinduet, vil han se de, som ere „feige,“ og som skulle dø inden næste Aars Udgang, sidde ved Bordet uden Hoved.
Nogle føie til, at det maa være en fremmed Person,
