sine Hænder paa Liget. Smaabørn skulle ogsaa gjøre dette; thi da skulle de ikke drømme ondt og skulle ogsaa snart glemme Sorgen.
Naar Kisten er lukket, og man skal bære den ud, og dette tilfældigvis ikke sker med al Hurtighed, er det Mærke paa, at der snart igjen skal føres et Lig fra samme Hus.
Det samme skal ogsaa blive Tilfældet, naar der ramler lidt Muld ned i Graven ved Ligets Nedsættelse, uden at man har rørt ved den.
Reiser man fort med Liget paa Veien, skal der snart komme Lig efter.
21. Naar er Brudepar staar for Alteret, og et af Alterlysene slukner, skal den af dem dø inden Aarets Udgang, foran hvem det Lys stod, som sluknede.
22. Naar Brud og Brudgom gaar tilbage fra Alteret, og en af dem f. Ex. Bruddommen skynder sig mere og kommer lidt foran den Anden, skal i dette Tilfælde Brudgommen først dø – skynde sig ind i Evigheden. I omvendt Tilfælde vil det blive Bruden.
23. Dersom Bruden bliver søvnig før Brudgommen paa Bryllupsdagen, skal hun først sove ind i Døden. Er det omvendt Tilfælde, vil det blive Brudgommen.
24. Dersom et Barn pleier fast sit Hoved bagover, naar det lægger sig, og gjerne vil have det lavt under Hovedet, skal det ikke blive gammelt.
25. Lægger et Barn sig paa Ryggen enten paa Bordet eller Gulvet, skal man snart faa spørge En ligge paa Ligstraa.
26. Dersom et Barn „blinder“ sig (f. Ex. ved at lægge et Tørklæde over Øinene), vil der snart spørges Lig.
27. Dersom et Barn gjerne vil ligge paa Ryggen, skal det ikke blive gammelt.
28. Dersom et Barn græder, naar det døbes, er det for Flere Mærke paa, at det ikke skal blive gammelt.
29. Skriger „Stønulven“ (ɔ: Bjerguglen) i Nærheden af et Hus, skal der snart komme Lig. Dens Skrig lyder da omtrent som: „Bærud“ eller: „Sko Lig.“ Skriger den: „Hubro,“ skal det være en Mandsperson, som skal dø; skriger den derimod kun: „Hu!“ skal det blive et Fruentimmer – Sætter den sig paa Fjøset, vil den derimod
