Side:Folkevennen 1862.djvu/383

Denne siden er ikke korrekturlest
379


41. „NikkerDøren, skal en snart som Lig bæres ud gjennem den.

42. En i Huset er „feig,“ naar der kommer Huller i Aren.

43. Naar en Hund hyler om Aftenen, er det Mærke paa Dødsfald.

44. Tykt Advent (ikke klart Veir) betyder stort „Døaar“ (at Mange skulle dø.)

45. Klør man paa Hagen, vil man faa spurgt en skjægget Mand død.

46. Naar Folk paa en eller anden Maade ere døde en unaturlig Død, har man iforveien troet paa det Sted, hvor dette senere foregik, at have hørt Varsler. Disse have dels bestaaet i brændende Lys, dels – hvilket meget ofte skal have været Tilfældet – i en Stønnen og Sukken og Klagen. Dette Sidste gjælder især Vand eller Elve, hvor Personer ere „blevne“ om Vinteren, og man har da gjerne hørt disse Varsler ud paa Høsten forud.

47. Træffe to velbekjendte Personer hinanden eller komme hinanden meget nær, uden at den ene da kan kjende den anden, er en af dem „feig.“

48. En er „feig“ i Nærheden, naar En gaar ind ad Døren, og Tøffelen med det samme falder af og bliver liggende udenfor Døren.

49. En er „feig,“ naar han tilfældigvis kommer til at bryde et rundt Hul i en Fladbrødslev.

50. Ligesaa, naar Musene skjære Hul i hans Klæder.

51. Ligesaa, naar han er bleg, medens han sidder i Kirken.

52. Dersom 2 Personer kommer til at tage i Dørklinken, en ude og en inde, paa engang, er en af dem „feig.“

53. En skal komme til at dø i Vand, naar han er tilbøielig til at „ligge paa alle fire“ – „ligge paa Grue.“

54. Ligesaa, naar han har glindsende Haar.

55. En i Familien er „feig,“ naar man drømmer, at man græder.

56. Ligesaa naar man drømmer, at man synger en Psalme.