Isaafald er man vis paa, at de ikke ville blive helbredede og slagter dem derfor strax.
69. Om Hestene skulle falde for Rovdyr eller blive skudte, har man Mærke paa nogle Kjødbundter bag paa Hestens Laar. Nogle Heste have 1 og andre 2. Heraf slutter man da, om den skal faa nogen Udød, og det tør endnu hænde, at En eller Anden er bange for at kjøbe en Hest med et saadant ildevarslende Mærke.
Det samme kan man ogsaa se af nogle „Sveiv“ paa Haarene paa forskjellige Steder af Hesten. Ligesaa af 2 Prikker, 1 nedenfor hvert Øre; staa disse midt for hinanden, skal den blive skudt; i modsat vil den lide en Udød.
Flere lignende Mærker gives der.
70. Den, som har mange Vorter, skal blive rig.
71. Ligesaa en Pige, naar hun har langt og tykt Haar.
72. En skal blive gammel, naar han har tykt Haar.
73. Ligesaa, naar En er meget hul under Fødderne. I omvendt Tilfælde det Modsatte.
74. Vil En, der forberedes til Konfirmation, vide, hvormange Aar han skal gaa førend han „slipper frem,“ behøver han blot at spørge Gjøgen ad, naar denne høres, saaledes: „Min Gjøg sidde paa Kvist aa spaa forvist; saamange Aar skal æ gaa aa læse?“ – Skriger den nu 1 Gang, skal han gaa 1 Aar, og skriger den flere Gange, vil det ogsaa blive flere Aar. (Er kun kjendt, saavidt kan erfares, i Søgne og Hartmark).
75. Kommer Gjøgen saa tidligt, at den galer paa bar Kvist, bliver det et Uaar.
76. Galer Gjøgen længere end til St. Hans eller at den har seet den første Høsaate, vil det ogsaa blive et Uaar.[1]
77. Første Gang Gjøgen høres om Vaaren, lægger man særdeles Mærke dertil; thi høres den i Nord, vil det blive „naaigt“ (forklares nu med at se daarligt ud, være
- ↑ Sml. Norsk Folkekalender for 1848 S. 36.
