Side:Folkevennen 1862.djvu/386

Denne siden er ikke korrekturlest
382

bleg, Følgen af en Sygdom, man skal trækkes med), Syd – sørgeligt, Vest – Villie og Øst – ønskeligt.[1]

Meningen skjønnes let, og det gjælder for Resten af Aaret.

78. Har Ulven været hos Jæteren engang, vil den komme jgjen om 8 Dage (efter Andre: 3 Dage).

79. Naar Flagermusen sætter sig paa Ens Hoved, bliver denne til en Tyv.

80. Naar det klør i det høire Øie, skal man faa Glæde; klør det derimod i det venstre Øie, skal man faa Sorg.

Dette nævnes dog ligesaa ofte omvendt.

81. Klør det i den høire Haand, faar man snart Penge; klør man i den venstre Haand, maa man snart give Penge ud.

Denne Sætning bruges ogsaa omvendt.

82. Klør det i Næsen, skal man snart blive sindt.

83. Naar det klør under Fødderne, skal man snart komme til at dandse.

Efter Andre: Man skal da snart gaa paa ukjendte Veie.

84. Stanges Faarene meget, kommer Ulven den Dag.

85. Naar Navnen skriger over en Flok Faar, skal Ulven ikke være langt borte.

86. Naar to Personer vadske sig i eet Vand, skulle de faa lige Børn.

87. Ledsager Skjæren Jeæteren og hans Kreaturer er Stykke paa Veien om Morgenen, vil Ulven eller Bjørnen komme til ham, eller der vil ramme ham en anden Ulykke.

Følger derimod Svalen ham, vil det gaa ham godt den Dag.

  1. Sml. Norsk Folkekalender for 1848, S. 6, hvor det fortælles, at hos vore Forfædre hed det paa 1ste Mai:

    „Nord Naagauk, Sud Saagauk,
    Vest Viljagauk, Aust Giljagaut,

    d. e. hørte man Gjøgen i Nord, skulde man i samme Aar blive et Lig (nàr); hørte man den i Syd, fik man Lykke med Udsæden; hørte man den i Vest, fik man oftest sin Villie frem; hørte man den i Øst, fik man Lykke i Frieri (at gilja).“