Side:Folkevennen 1862.djvu/392

Denne siden er ikke korrekturlest
388


151. Naar En er borte, og en Anden siger for Spøg, at hin er nær, og det ikke er saa, er det Mærke paa, at det skal vare længe, før han kommer tilbage.

152. Er man nødt til at gjøre Vendereise, vil man ikke have Lykken med sig. Man pleier ogsaa da sige, at det ikke vil vare længe, førend man kommer igjen.

153. Dersom man bliver søvnig paa en Tid, hvor dette ikke pleier være Tilfældet, er en Fare paafærde.

154. Har en Kone en Streg eller Linie, som gaar ud mellem „Langemand“ og Pegefingeren paa det Indre af Haanden, skal hun miste sit Barn i Sengen.

155. Naar en frugtsommelig Kone ligesom med Forundring ser paa en Orm eller et andet Markens Dyr skal Fosteret komme til at ligne dette i Beskaffenhed paa det Sted, hvorpaa hun saa paa Dyret.

156. Naar det gløder i Ansigtet paa den høire Side, roses man; er det paa den venstre Side, lastes man.

Nogle sige det ogsaa omvendt.

157. Sees Sælhunden forud for Baaden, vil Turen blive uheldig; men kommer den op i Kjølvandet, faar man Lykke.

158. Drikker man Kaffe, og der kommer lidt „Kaffegrud“ flydende til den Kant af Koppen, hvoraf man drikker, vil man snart faa Penge; flyder det derimod fra den Kant, vil man snart blive nødt til at }}give Penge ud}}.

Andre sige Foræring istedetfor Penge. Nogle sige det ogsaa om Fløden paa Kaffeen. – Tildels bruges det ogsaa om anden Drik.

159. Det betyder Lykke, at Røskatten holder sig i et Hus.

160. Ligesaa, naar man finder et Kløvergræs med 4 Blade.

Et saadant kaldes „Lykkeblomst“ og opbevares omhyggeligt.

Andre sige, at man da kan ønske sig hvilkesomhelst 3 Ting.

464. Naar Sirissen holder sig i et Hus, betyder det Lykke. Et saadant Hus er ogsaa frit for Ildebrand.