162. Taler man om en Person, og denne kommer
umiddelbart efter, skal han ikke dø det Aar. Man pleier
da sige. „Du æ ’kje fei iaar.“
163. Meget Løv paa Bjerken betyder godt Kornaar.
164. Naar her findes en Mængde Lemæn, er det Forbud paa et Uaar.
Man tror, at Lemænnerne regne ned fra Tordenskyer; man tror ogsaa om Regnormen, at de tildels regne ned.
165. Regner det paa 10de Søndag efter Trinitatis, ville Poteterne raadne den Høst.
Flere Gamle paastaa, at det regner bestandig paa den Dag. (Sammenlign Søndagsevangeliet.)
166. Paa Saamakken eller „Saakadden“ kan man se, hvilken Sæd vil komme sig bedst, enten det Korn, som er saaet tidligt, eller det, som er saaet sent. Man kan se det paa deres Ben; thi ere Forbenene dygtig korte, vil den første Sæd fryse bort.
Paa dens Følehorn kan man se, hvordan Aaret skal blive.
167. Faar man Nymaane paa en Søndag, betyder det noget „Ugodsligt.“
168. Trækker En Vesten paa bagvendt, skal han snart komme til at handle.
169. „Det Onde lever nok,“ siges om onde, arrige Personer, og man mener da, at de skulle faa et langt Liv.
170. Trækkes et Skjørt bagvendt paa om Morgenen, skal Noget gaa galt samme Dag.
171. Dersom den første Sommerfugl, man ser om Vaaren, er gul, faar man Glæde det Aar; men er den sort, faar man Sorg. Andre sige, at hvide og gule betyde Dødsfald.
172. Naar Kreaturerne skulle tilsæters om Vaaren, maa der gjøres Kors over dem, om det skal gaa lykkeligt.
Naar de skulle ud af Fjøset, pleie gamle Koner sige: „Gu gje eg maatte faa deg i Floren te Vedren. Gaas saa i Guds Navn!“
173. Naar Jæteren holder „Langbenet“ (en Edderkop med lange Ben) i dets ene Ben, kan han deraf faa
