Side:Folkevennen 1862.djvu/412

408

Regjeringsaar (d. e. 7de August 1348) tog jeg efter eders Brev og Bud dette Prov om Drabet paa Einar Auga, som Arne Alfinssøn dræbte uforsætlig. For det første var det Ophavet til deres Uenighed, at fornævnte Arne stod i Svalen foran Gildeskaalen i Bergen og havde Øre i Hænderne og ventede paa sin Husbonde, da fornævnte Einar og Jon Drotning kom der og vilde tage Øxen fra Arne, fordi de trættede med en Prest. Derefter puffede Einar ham i Svalen ligesom de andre Svende, som der vare, fordi han vilde ikke lade ham faa Øxen. For det andet at Einar greb i Jernhatten, som Arne havde paa sit Hoved og kastede ham nedover Trappen paa samme Sted, ligesom og de andre førnævnte Svende. For det tredie at siden, da Arne stod op, da greb Einar Arne i Halsen og rev hans Hue itu og kverkede ham og sønderrev hans Kjortel og gav ham et Næveslag over Øienbrynene og nedefter Kindbenet. Da trak Arne sin Kniv og stak fornævnte Einar, og deraf fik han sin Bane. Om hele den fornævnte Trætte svore Paal Halvardssøn og Ragnhild Helgesdatter fuld Boged (d. e. paa Evangeliet) og beedigede, at Arne strax bekjendtgjorde Drabet, saa at han var Saarmand, hvis han levede, og Banemand, hvis han døde deraf. Dette Drab blev begaaet mellem Mariemesserne (1öde August og 8de September) i eders 28de Regjeringsaar (1347) udenfor ethvert fredhelligt Sted. Han har affundet sig Arvingerne efter Dommen og betalt første Gang og byder eder saadan Thegn (d. e. Bod for den dræbte Undersaat), som i vil paalægge ham. Den dødes Arvinger havde ogsaa været tilfreds med dette Prov, eftersom selve det derom gjorte Domsbrev formelder. Da jeg optog dette Vidnesbyrd, vare nærværende Gulathings-Lagmanden Paal Knutssøn, og Ingemund Jonssøn, Lagmand i Bergen, hvilke til Vitterlighed satte sit Segl tilligemed mit for dette Brev, som blev gjort i Bergen fornævnte Dag og Aar.