Side:Folkevennen 1862.djvu/415

Denne siden er ikke korrekturlest
411

forskjellige Bredegrader og i de forskjellige Højder over og Afstande fra Havet, er ved disse Forsøg og Udstillinger bleven rigere. Selv har han, under en levende Vexelvirkning med Videnskabsmænd i fremmede Lande, naturligvis gjort de fleste Forsøg. Det videnskabelige Indhold af de Erfaringer, som han paa disse Maader har gjort, er det, som han har fremsat i dette Skrift.

Just fordi vort Land ligger saa langt mod Nord, og derfor under forholdsvis ugunstige Vilkaar for Plantevæxten, have saadanne Erfaringer herfra en særegen Vigtighed og Interesse for Videnskaben. At her, uagtet de ugunstige Vilkaar, dog kan udrettes overordentlig meget, at vort Klimat og vor Jordbund tillader en Trivsel, om hvilken de Allerfærreste udenfor Landet have nogensomhelst Formodning, er den Kjendsgjerning, som fremgaar af denne Bog, og for at dette ogsaa kan blive tilstrækkelig erkjendt blandt Fremmede, maa man finde sig i den beklagelige Omstændighed, at Bogen ikke er skrevet i Landets Sprog.

Forfatteren har ikke strengt indskrænket sig til at give hvad Bogens Titel lover: Iagttagelser over Norges dyrkede Planter; Hovedøjemedet er at oplyse Væxtforholdene, og derfor ere mange hjemlige Træer og Buske, som aldrig blive Gjenstand for egentlig Dyrkning, men som bidrage til at give Egnene deres ejendommelige Udseende, deres „fysiognomiske Karakter,“ medtagne i Beskrivelsen. Og for at man ikke overalt kun skal have den skrevne Fremstilling at holde sig til, er Bogen prydet med Aftegninger af 12 af Norges skjønneste og mærkeligste Træer, en meget værdifuld Tilgift for enhver, der faar den i sin Haand: her ser man den berømte Slindebjerk i Sogn, Holsbjerken i Rennebo, Gravrokbjerken i Melhus; en herlig Løn fra Trisæt i Thelemarken; et pragtfuldt Lindetræ fra Horten; 2 skjønne Hestekastanjer fra Throndhjem og fra den botaniske Have ved Christiania; et Valnødtræ fra Frosten nordenfor