Forudsat at en Plante overhovedet er skikket til at
naa sin fulde Udvikling saa langt mod Nord, viser han
endvidere, at dens Frø tiltager i Størrelse og Vægt i de
første 2 til 3 Aar, efterat den er flyttet fra en sydligere
til en nordligere Egn, og desto mere, jo længere den kom-
mer mod Nord. Flyttes den derimod flere Grader sydligere,
aftager Frøet paany i Størrelse allerede strax det første
Aar. Jo flere Bredegrader der ligger imellem de 2 Egne,
desto mere springer Forskjellen i Øjnene.
Dette er en Erfaring, som bekræftes af adskillige Gartnere og Landmænd efter Øjemaal og Skjøn, men Forfatteren, som har gjort denne Iagttagelse uden at have hørt derom af Andre, har bevist den ved nøjagtige Vejninger, som findes optagne i Bogen.
Under samme Forudsætning af, at en Plante overhovedet kan naa sin fulde Udvikling saa langt mod Nord, udvikler der sig efter Forfatterens Erfaring mere Farvestof i Frøets Overhud, jo længere mod Nord Planten dyrkes. Dette viser sig tydelig paa gule Ærter, som blive grønne, naar de dyrkes langt mod Nord, som f. Ex. i Alten. Hvid Vinterhvede fra Bessarabien og Ohio fik ved at dyrkes her den samme gulbrune Farve, som de andre her i Landet sædvanlg dyrkede Sorter af Vinterhvede; Dværgbønner, som fra Montreal i Canada forplantedes til Trondhjem, skulde man neppe tro vare voxede paa samme Plante, som de oprindelige, saa store og mørke vare de her blevne. Bønner og Ærter, som forplantedes herop fra Breslau, bleve ligeledes større og mørkere, og ved at plante dem herfra tilbage til Breslau fandt man, at de allerede det første Aar efter vare blevne mindre og lysere. Ogsaa flere Blomster faa længere mod Nord en stækere Farve, og selv Træernes Løv faa et friskere og mere levende Grønt, som i sydligere Lande kun bemærkes højt oppe i Bjergegnene.
