- VII. Eiendommens Opgjødsling.
- VIII. Husdyrsskjøtselen.
- IX. De paa Gaarden benyttede mærkeligste Redskaber
og Maskiner.
- X. Haven, Træskolen og Experimental-Feltet (Forsøgs-Feltet).
- XI. Undervisningen.
Af Beskrivelsen fremgaar, at Landbrugsskolegaarden, som bestaar af den forhenværende Aas Præstegaard og Nabogaarden Vollebæk, har en Matrikulskyld af 45 Skylddaler og et Fladeindhold af c. 3500 Maal. Heraf er 1075 Maal dyrkbar Jord, 1361 M. Skov og Havnegang, 167 M. Have, Træskole, Forsøgsfelt og Hustomter, 596 M. Husmandspladse og c. 300 M. Hvidmosemyr. Af de 1075 M. dyrkbar Jord var dog kun en mindre Del, neppe mere end 3 à 400 M, under Plog, Resten var gammel vandsyg Eng, bevokset med Træer og Buske. Agerjorden var for en stor Del opfyldt med Ugræs og Sten (af et Stykke, 20 M. stort, blev 1861 bortkjørt 1500 Læs Sten).
Gaarden var saaledes ved Overtagelsen i en temmelig maadelig Kulturtilstand. Men Jordens naturlige Beskaffenhed er god, saa at den ved hensigtsmæssig Dyrkning kan bringes til at bære rig Grøde saavel af Korn som af Fodervækster. Madjorden er over en større Del af Eiendommen skjør Lerjord, paa en mindre Del bestaar den af stivere Ler, og paa en anden mindre Del af Sandjord. Undergrunden er nesten over hele Eiendommen en seig af Vand fast uigjennemtrængelig Ler, hvilket har tilfølge, at Madjorden, naar længere vedvarende Regn indtræffer, bliver saa vaad, at det ei er muligt ordentligt at bearbeide den, eller at faa nedlagt Sæden i den.
Som den første og vigtigste Grundforbedring for denne, som for enhver Eiendom med lignende Jordbund, udhæver Hr. Dahl en fuldstændig systematisk Afdigning (Dræning
