saa det ikke er saa indbydende at vade sig, og at Fiskeren ved Kuldseiling gjerne er betynget med en Dragt af Skindklæder, der vilde hindre selv en øvet Svømmer i at bruge sin Kunst.
Disse Oplysninger ere meget tydelige, og jeg fatter dem ganske vel. Men ved Siden heraf ser jeg, at begge hine Mænd dog ere enige med mig i, at Befolkningen der nord bør opmuntres til at øve sig i Svømning, saa deres Mening altsaa er, at Kunsten, trods hine ydre Omstændigheder, dog ikke er ganske umulig eller unyttig i disse Egne heller.
Nu skulde jeg ønske at kjende Grunden til, at Folket ikke allerede for længe siden har øvet sig i denne Idræt (saa vidt naturligvis, som de ydre Omstændigheder kunne gjøre det rimeligt), ligesom Folket i Fjeldbygderne jo fra Arilds Tid af har lært sig til den for dem nyttige Idræt at gaa paa Ski og ikke behøver at opmuntres dertil nu.
Kun i Forbigaaende erkjender den ene af de to Nordlændinger, der begge optræde som den nordlandske Almues Forsvarere, at der rimeligvis er Fordom med i Spillet. Og den anden siger, men ligeledes kun i Forbigaaende, at man i Nordlandene som andetsteds bestandig anfører den Grund mod at lære at svømme, at man derved kan faa en saa meget længere Dødskamp, og selv yttrer han om denne Almuens Grund, at dens Uholdbarhed ligger klart i Dagen.
Men mit Spørgsmaal var netop dette: Er der virkelig visse Fordomme, som have gjort sig gjældende i denne Sag? og hvorledes gaar det til, at Almuerne holde paa Betragtningsmaader, hvis Uholdbarhed ligge klart i Dagen for os Andre?
Nu vel, jeg vil fra nu af, paa Grund af den Modsigelse, som nogle af mine Yttringer have fundet hos Mænd, der for Resten sees at dele min Interesse, med forøget
