Side:Folkevennen 1862.djvu/446

Denne siden er ikke korrekturlest
442


10) redde en Person, som forestiller En, der er i Havsnød og ikke kan svømme.

Enkelte af Maalene paa disse Kraft-Prøver kunde mine Hjemmelsmænd ikke erindre saa aldeles nøie; men stor Feil mente de ikke der kunde være.

Den, som bestaar Prøven, bliver af en Svømme-Magister (eller i det mindste i en Magisters Nærværelse) bekrandset med Egeløv i Vandet. Dermed er han forfremmet til den attraaede Værdighed. Siden udfærdiges Diplomet eller det skriftlige Dokument.

For et halvt Snes Aar siden (tror jeg) fik Sagen en uventet Udvikling derved, at en af Svanbergs Svømme-Magistre, en fordum Student Larsson i Jønkjøping, fandt paa at undervist Damer i Kunsten og endog fik oprettet et Central-Institut for Svømme-Lærerinder, som derfra have udbredt Kunsten i vide Kredse.

I Gøteborg er der ikke mindre end 4 Svømmeskoler, som de kaldes d. e. Badehuse med Afklædnings-Værelser og et omgjærdet Svømme-Rum, et Badehus for Herrer, et for Damer, et for Almueskolerne og et for Almuesfolk. De ere tildels byggede paa Aktier og skullet have kostet tilsammen 10–11000 Spd. i norske Penge.

Saa at sige alle Mandfolk i Gøteborg kunne svømme, sagde man – ialfald i de mere dannede Klasser, og med Undtagelse af adskillige af de Gamle, som leve igjen fra Tiden før denne nye Interesse udbredte sig. Og næsten lige saa i Landsbygderne omkring Staden, undtagen i Bohus-Len, hvor det af en eller anden Grund sagdes at staa tilbage endnu og det selv blandt Søbefolkningen. Og man priste i høi Maade denne Idræts mangehaande velgjørende Virkninger.

Jeg maatte tænke paa, da jeg sad og hørte paa dette, hvor forunderligt det dog er, at en saadan livlig Interesse