frivilligt, veldædigt Selskab, med det Formaal at ud- brede bedre Skoleundervisning og Almueoplysning i Grube-Distrikterne, og i den Tanke, at med stigende Oplysning skulde Folk vide at indrette sig mere forstandigt og betænksomt, saa det skulde tage af med de mange Ulykker, som jevnlig spørges fra Gruberne, og blandt hvilke hint enkelte Tilfælde kun var et af de værste.
Forholdsvis træffer der dog vist ikke saa mange Ulykker i de engelske Kulgruber som ud for Nordlandenes og Finmarkens Kyst.
Alligevel vil jeg ikke uden videre anbefale det engelske Exempel til Efterligning. Thi hos os er Almueskolen og andre almindelige Folkeoplysnings-Anstalter i en bedre Skik og Gjænge end i England.
Men vel kunde jeg ønske nogen Anvendelse gjort af det omtalte Exempel.
Stigende Almue-Oplysning skal ganske vist ogsaa ved vore Kyster vise sig som et Middel til Forebyggelse af Ulykker. Men medens Skolen virker paa Børnene, saa skulde det virke vækkende og dannende paa de Voxne blandt Fisker-Befolkningen, om man skjænkede dem den Opmærksomhed at gjøre deres Dont og Bedrift til Gjenstand for en videnskabelig fagmæssig Betragtning.
I Indlandet har Agerdyrkernes Dont nu i adskillige Aar været Gjenstand for en saadan Opmærksomhed; derom vidne de mange Skrifter, vi have (og ovenfor i dette Hefte sees et af dem omtalt), som beskrive og afbilde Agerdyrknings-Redskaber, Kreatur-Slag o. s. v. Og det er, mener jeg, ganske vist, at denne litterære, videnskabelige Deltagelse i Landbovirksomheden har ikke alene bidraget særskilt til Jordbrugets Forfremmelse, men ogsaa ialmindelighed til den jordbrugende Almues Aandsudvikling og Almen-Oplysning.
Kort at sige: jeg skulde ønske, at en rig Mand vilde skjænke 1000 Daler, eller at Storthinget i et Øiebliks
