Ligesaa maa der spyttes 3 Gange midt i den; thi
naar man har gjort dette og lægger den for Døren,
kan Troldkjærringen ikke komme ind i Huset.
Korsingen er endnu temmelig almindelig. Sjelden sees noget Kjøkkenredskab, uden at det er mærket med Korsets Tegn. Ligesaa paa andre Redskaber. Naturligvis gjør man det mere af Vane, end fordi det skal saa være. – I Deig, som skal gjære, og ligesaa i Grød, der skal frem ved høitidelige Anledninger, gjøres et Hul i Midten, og fra dette gjøres 4 Furer, som danne et Kors.
236. Naar man kjærner, skal man sætte en Kniv i Baandene omkring Kjærnen, for at Troldkjærringen ikke skal hexe Smørret til sig, efter hvert som det dannes.
237. Naar man ikke kan faa kjærnet, skal man kaste en gloende rød Hestesko i Kjærnen og saa kjærne uophørligt. Derved vil Troldkjærringens Magt blive tilintetgjort.
238. I samme Tilfælde kan man ogsaa bruge en gammel Sølv- eller Kobbermynt. Den kastes i Kjærnen, men behøver ikke at være varm.
Andre bruge endog, naar Kjærnestaven forarbeides, at sætte en af de gamle, tynde og vide Enkeltskillinger fast i den nedre Ende af Staven, midt i det der indskaarne Kors.
239. Naar man brygger, og Øllet ikke vil rinde ud af Karret, skal man sætte et Kors paa Væggen ligeoverfor det. Det skal da strax begynde at rinde.
240. Naar Øllet ikke vil „gaa,“ skal man kaste en Sølvske i det.
241. Gaar En meget vred ud, og man har Mistanke om, at han muligens vil paaføre Husets Folk eller Kvæg eller andre Eiendomme noget Ondt ved sine sorte Kunster, kan man forhindre dette, enten ved at kaste en Ildsnart efter ham, naar han gaar ud af Døren, eller ogsaa ved at slaa ham, saa der kommer Blod.
242. Er man hæs, og man ikke da kan aabne Munden saa langt som Afstanden mellem Tommelfingerens yderste og næstyderste Led er Drøbelen nede.
243. Om Vaaren skal man spise op 3 „Hover“
