(ɔ: Knoppen, bvori Ulden ligger) af de første Myrfibler, man ser, saa skal man ikke blive ormhuggen det Aar.
Andre sige 3 Hvidevis.
244. Ormen kan ikke rinde over „Bævergjel.“ Derfor kan man beskytte sig mod Ormene ved at have Bævergjel i sine Klæder. Det er endog nok kun at bestryge en Ting dermed, som f. Ex. naar man har faaet en Orm ind i en Bøssepibe; man behøver da blot at bestryge Aabningen af Løbet dermed, og den bliver da liggende derinde, indtil man kan faa skudt den ud.
245. Ormen indeholder en Lægedom, naar den kan faaes før „Marmesse.“ – Flere bruge den. Nogle spise op hele Ormen, Andre Hovedet og atter Andre kun Noget i den – Skindet krænges dog først af.
246. Dersom man skyder en Orm, ville de andre Orme, som maatte være i Omegnen, f. Ex. i en Hei, enten dø eller forføie sig bort.
247. Kan man faa skudt en Orm ud af et Geværløb, skal man altid siden kunne træffe med den Bøsse.
248. Ligesaa naar man kan faa skudt en Sommerfugl i Flugten.
249. At man har seet en Orm for første Gang, bør man ikke fortælle; thi da vil man ikke se flere det Aar.
250. Er En druknet, og man har Vanskelighed for at finde Liget, tager man en Hane i Baaden og ror omkring. Naar Baaden kommer netop over det Sted, hvor den Døde ligger, galer Hanen.
Mange tro, at det virkelig forholder sig saa, og sige at have gjort det og med Held.
251. Naar man har aareladet sig, maa man bestemt grave Blodet ned i Jorden; thi ellers er det farligt for at Fuglene kunne komme til at spise af Blodet, og i saa Tilfælde vil den, der er bleven aareladt, blive tungsindig og kan gjerne miste Forstanden.
252. Naar et Barn, samme Dag det er døbt, lægges i Solen med „Kristneklæderne“ paa, vil det ikke blive „fregnet.“
253. Naar en Moder ikke længere vil give sit Barn Bryst, skal hun varme en Strygebolt og melke
