lidt Melk derpaa, medens den er hed; da skal Melken strax forsvinde fra Brysterne.
254. Man bør ikke plistre; thi dette er at spille for Djævelen, som da dandser paa Dørstenene eller (efter Andre) i Nakken paa den Plistrende, eller endog spytter i Nakken. Nogle sige, at man ved at plistre kalder paa Djævelen.
255. Man maa ikke plistre paa Søen; thi da vil der snart komme en saadan Storm, at det vil plistre i Takkelagen.
256. Naar man plistrer og klør paa Masten, vil man faa frisk Vind. Dette bruges ikke saa sjeldent af Søfolk.
257. Naar En gaar baglænds, viser han sin Fader og Moder til Helvede.
258. Naar En slaar paa Jorden med en Kjep, viser han sin Moder lige til Helvede. Slaar han derimod paa en Sten, viser han sin Fader til Helvede. Dette siges ogsaa omvendt.
Andre sige, at slaar man paa Jorden, slaar man med det samme sin Moder, og slaar man paa Sten, slaar man sin Fader.
Børn advares for at gjøre dette.
259. Naar man slaar en Kjep frem og tilbage i Luften, saa det hviner, skjærpes eller brynes Ulvetænderne.
260. Faar Padden et Menneskehaar, vil det samme Menneske miste Forstanden.
261, Det skal være godt at være i Venskab med Padden; thi den bringer sin Ven Penge.
262. Padden hevner sig, naar man gjør den noget Ondt; det sker f. Ex. paa den Maade, at den om Natten lægger sig paa Personens Bryst.
For nogle Aar tilbage var det ikke saa sjeldent, at man paa Søndagseftermiddagene saa Ungdommen more sig med at „gifte Padden.“ Man tog et lidet Bret og lagde det paa en liden Sten. Paa den ene Ende blev Padden lagt, og paa den anden slog man med en tung Stok, saa at Padden vippede høit op i Luften.
263. Kan man faa slaaet Ulven over Ryggen
