Side:Folkevennen 1862.djvu/459

Denne siden er ikke korrekturlest
455


274. Den, som først spiser af Grødfadet ved festlige Leiligheder, skal ikke blive salig – efter Andre: dø først af de Onmkringsiddende, som skulle spise af samme Fad.

275. Naar man spytter paa Krogen og nævner Djævelens Navn, vil man faa ret meget Fisk.

276. Det er Synd at spytte paa En. Man pleier sige til den, som gjør det: „Fanden sidder i Nakken paa dig.“

277. Ligesaa er det Synd at spytte i Ild. Endel gjøre det dog, naar det ligesom blæser deri. Et Skib skal da staa paa Skjær. Ved at spytte i Ilden og dertil sige nogle Ord, skal Skibet komme af.

278. Overhovedet bør man ikke foretage sig noget Vigtigt paa Thorsdagen (som f. Ex. at holde Bryllup).

279. Man bør altid kjærne om Fredagen; thi da faar man mere Smør.

280. Man maa aldrig flytte paa en Mandag eller en Fredag, om der skal følge Lykke med.

Heller aldrig maa man flytte Klo-Dyr med sig.

281. Naar det begynder at ringe med Kirke-klokkerne, maa man løfte paa Hatten.

282. Gaar En ind eller ud gjennem et Vindue, skal han ikke blive større end han er.

283. „Skjæber“ man med Munden, og Vinden idetsamme vender sig, skal man blive saadan.

284. Ligesaa naar man efteraber En, f. Ex. ved at halte ligesom en bekjendt Person, eller man fordreier Ansigtet, dersom Vinden med det samme vender sig.

285. Violinen maa ikke bruges i Fasten.

286. Firbenet og Ormen søger at rinde i Folk, naar man sover. Ligesaa i Kvæg. – Ormen søger især Børn af en vis Grund.

287. Bider „Firføsselen“ (Firbenet) En, vil han deraf.

288. „Spretten“ (et lidet Vanddyr) vil gjerne rinde i Folk og foraarsager isaafald Døden.

289. Skyder eller røver man Ravnen, vil det blive hevnet inden et Aar.

290. Efteraber man Bjerguglens Skrig, vil det blive hevnet.