nelser, Syner og „Aabenbaringer“ have været almindelige; Voxne og Børn have „talt med Tunger“ og „profeteret“; men – Spaadommene ere ikke gaaet i Opfyldelse. Det er langtfra udelukkende den uvidende Mængde, som har deltaget der. Mange Prester og mange af de dannede Klasser ere blevne revne med af Bevægelsen; ja endog Læger have ikke kunnet modstaa det Usædvanlige i Optrinenes Beskaffenhed og det Uhyre i Bevægelsens Omfang. Men Resultaternes flygtige Natur er ogsaa her hastig kommen for Dagen; forskjellige Misbrug og Udskejelser have i Irland endog nødt Regjeringen til med Kraft at optræde imod Bevægelsens Fremadskriden, og de gode Virkninger, som efter hvad dens Tilhængere vidste at berette, skulde have vist sig i Folkets Sædelighed, have saa langt fra bekræftet sig, at der tværtimod fra flere Egne, hvor Bevægelsen herskede stærkest, er bleven paavist et forøget Antal Forbrydelser, og navnlig en stor Forøgelse i Antallet af de uægte Fødsler samt i Brændevinsforbruget efter samme.
Den reformerte Kirke med sin svagere Tro, der saa gjerne kræver „Syn for Sagen“, har altid været mere udsat for saadanne Vildfarelser end den lutherske. Snart vil denne svage Tro igjennem de indre Fornemmelser kjendelig og til en vis Grad materielt føle Guddommens Nærværelse eller Aandens umiddelbare Virkninger, snart gaar den videre og kræver synlige Beviser paa Guds Naade i ydre Tegn eller Aabenbaringer. Den paaberaaber sig de Løfter, som Gud har givet om at opfylde vore Bønner, men beder ilde og med Utaalmodighed. Den forsmaar Oplysningens sikre, men langsomme Vej og kræver af Gud Aandens Udgydelse i de urensede og uforberedte Hjerter. Saaledes opstod Bevægelsen i Irland, idet først 4 unge Mænd og siden flere og flere sloge sig sammen om at bede Gud om saadanne umiddelbare Naadestegn; fra September 1857 indtil