291. Man maa ikke bade sig underveis, naar man
skal et Ærinde; thi da vil man ikke faa udrettet dette.
292. Man bør ikke bade sig i Hundedagene; thi da er Vandet giftigt.
293. Holdes Marsovnen varm 3 Julenætter efter hverandre, kommer der en Skorpion i den.
294. Skal man flytte til et Sted, hvor man er bange for at lide af Hjemve, kan man blot sætte sig paa Skorstenen og tage lidt Aske og kaste op i Piben. Hjemveen vil da følge med Asken.
295. Naar en Ko „længter,“ kan man tage en Varmeglo og et brændende Lys og holde fremmenfor Øinene paa den; da skal den ikke længte mere.[1]
296. Guldet voxer i Jorden.
297. Børn maa ikke se ud gjennem Vinduet, naar det er mørkt.
298. Det første „Fesl,“ man har havt paa et Saar, maa man endelig brænde op.
299. Ser en svag, frugtsommelig Kone en Haremund, vil Fosteret blive „haremynt“ (ɔ: faa Haremund = en spaltet Overlæbe)
300. Ligesaa med alle andre mulige Ting, som maatte qjøre et særeget Indtryk. De ville altid vise sig paa Fosteret.
I en saadan Stilling maa hun heller ikke være med at slagte. Kommer en Blodplet paa Moderen, vil den ogsaa vise sig paa samme Sted hos Barnet.
Ved at sige nogle visse Ord vil dog dette kunne flyttes af Moderen hen til et andet Sted paa Legemet, hvor det da vil sees paa Barnet.
301. Hugger En paa en Dørtærskel og en frugtsomelig Kone stiger over den, vil Fosteret faa „Dørhug – ogsaa „Dørslehug“ kaldet (Noget, der ligner „Haremynt.“
302. En frugtsommelig Kone bør aldrig se paa Katten; thi da vil Barnet faa Katteøine.
303. Tager man en Snegl i Hornene og svinger den 3 Gange rundt Hovedet mod Solen, kan man faa, hvad man vil ønske sig.
- ↑ Gjort i Søgne iaar.
