Side:Folkevennen 1862.djvu/464

Denne siden er ikke korrekturlest
460


334. Naar en Ko har kalvet, kaster man et „Ildjern“ i den Bøtte med Vand, hvoraf Koen skal drikke.

335. „Mandag kvæ er hele Ugen læ.“ – Betydningen heraf skal være: Er man altfor ivrig med at faa begyndt et Arbeide paa Mandag, vil man blive lad hele Ugen.

336. Dersom en af Husets Folk reiser bort for en Stund, maa man ikke feie Gulvet strax efter; thi da vil denne Person aldrig komme igjen.

337. Naar En staar op om Morgenen, maa han først klæde paa sig paa det høire Ben, saa paa det venstre; thi ellers vil han ikke være heldig den Dag.

338. Naar Væven klippes ned, maa Ingen gaa ind eller ud af Døren.

Da En fornylig kom ind til en Kone, som var ifærd dermed, begyndte hun at jamre sig og tog til at korse Væven mange Gange.

339. Naar et Fruentimmer tager Skjørtet vrengt paa sig, vil det paa en eller anden Maade gaa galt om Dagen.

340. Den, som støber Lys, maa ikke se sur ud; thi da ville ogsaa Lysene blive sure til at brænde.

Støbes Vandlys, maa den, som støber, ikke gaa ud imens af en vis Grund.


IV. Raad i Sygdomstilfælde.

341. Kirkevin er god i flere Sygdomstilfælde og bruges tildels endnu paa denne Maade.

Ligesaa Rust af Kirkeklokkerne. Den tages som Pulver.

342. Dersom man har hugget sig, skal man øieblikkelig korse over Saaret, det skal da snarere blive godt igjen.

343. Naar man har faaet Noget i Øiet, skal man korse 3 Gange over det med Haanden. Det skal da rinde ud, om det er Guds Villie.

Andre sige da kun: „Kors i Jesu Navn!“

344. Naar man har et Sti paa Øiet, skal man tage en Grødtvære saadan som den kommer op af Grødgryden og sætte paa Øiet.