369. Hugges man af en Orm, maa der bindes
ovenfor Saaret enten med Vidiebast eller med et Sølvbaand.
370. Naar Ormen har hugget En, søger den strax Vand. Kommer den først til Vand, vil den Hugne faa større Smerter. Derfor maa man, naar man rammes af en saadan Ulykke, søge at komme foran den og holde det beskadigede Lem under Vandet samt tage noget Vand i Munden. – Naar nu Ormen kommer bagefter, vil Vandet begynde ligesom at koge, og den vil lide en pinefuld Død.
Skjærer man det Stykke Kjød af sig, hvori Ormen hug, og kaster det tilside, vil en Skjær strax komme og tage det; men Følgen heraf for den er, at den vil strax dø.
371. Under en vis Sygdom (Navnet havde Vedkommende glemt) skal det være godt at lade en Tvilling, der har Tøfler paa Benene, trampe paa den Syges Ryg.
372. Naar man har Øreværk, skal man bore saa stærkt med en Naver i en Kvist, at den bliver hed. Paa den smelter man da noget Smør og helder dette i Øret. Værken skal da snart stilne.
373. Har man en „Svuld,“ skal man lægge en Klud paa og derpaa kaste den ud, saa at Himmelens Fugle kunne hakke paa den. Naar dette sker, vil Fuglen faa Bylden, og den, som plagedes deraf, vil blive frisk.
374. Naar En har „Kattetaa“ (en byldagtig Hævelse med Værk mellem Fingrene), klippes Katten i Øret, og Blodet smøres paa „Kattetaaen.“ – Det bruges meget og skal hjælpe fortræffeligt.
375. I enkelte Sygdomstilfælde hos Børn, navnlig naar de skrige meget under dem, er det et godt Middel, som ogsaa nyligt er brugt, at klippe lidt af Barnets Haar og et lidet Stykke af dets Skjorte og brænde disse Ting op. Sygdommen skal da ufeilbarligen vige.
376. Befrygter man, at et Barn har Fang, skal man øieblikkelig tage alle Klæderne af Barnet og brænde dem op. Det vil da meget ofte gaa over.
Andre brænde blot Halstørklædet op.
377. Har En Fang, og det er muligt under et
