458. Thorsdagsforandring (i Veiret) staar
ikke Fredagen over.
459. Lørdagsforandring (i Veiret) staar ikke til Søndags Høimesse.
460. Sees Skjæren i Høet, vil det blive godt Veir næste Dag.
461. Er Nymaanen meget skarp paa Kanterne, vil det blive strengt Veir den Maaned.
462. Gaar Maanen langt i Syd, er det Mærke paa Forandring i Veiret.
Man venter ogsaa da gjerne en Søndenvind, som vil jage den tilbage.
Andre derimod vente da Nordenvind.
463. Helgemesse (1ste Nov.) venter man Flom, „Helmesflommen.“ Kommer Flommen ikke da, faar man den igjen til Vaaren.[1]
464. Naar Kjørene brøle meget, kan man vente østlig Vind.
465. Spiser man op alt, man har paa Bordet til et Maaltid, bliver det godt Veir næste Dag.
466. Naar et Barn (eller en Anden) tilfældigvis har mistet et Smørrebrød ned paa Gulvet, ser man efter, om den Side, hvorpaa der er smurt Smør, vender opad. Er dette Tilfældet, skal det blive godt Veir, hvis ikke, da Uveir.
467. Gjeden og Flagermusen skulle være skabte af et Haar af den Onde.
468. Ligesaa ere Haarene paa Ormen af den Onde.
469. Flere Dyr, hvoriblandt Padden, Ormen og Svinet, skulle tilhøre den Onde.
470. „Trousken“ skal blive til en Padde.
471. Melker en Ko Blod, er et Menneskes Avind Skyld deri.
472. Ligesaa naar en Kalv ikke vil trives og leve.
- ↑ Sml. Norsk Folkekalender for 1848, S. 29 og 30.
