489. Troldkjærringerne have ingen Magt over
det Menneske, som er født paa en Søndag. Ligesaa
skulle alle Dyr være ræd for en Saadan, især Bjørnen
og Ræven.
490. Mange Mennesker ere „synske“ i den Grad, at de kunne se næsten hvad det skal være, og det selv Ting langt borte i andre Sogne.
Nogle have faaet denne Evne ved at se imellem Finnens Fingre.
Enhver kan imidlertid faa den ved paa en vis (?) Dag i Aaret at staa med Øinene aabne mod Draaberne af Kirken paa dennes Nordside.
Endel Heste ere ogsaa synske. Dette er ofte Grunden til, at de stoppe op paa Veien – Ligesaa kunne Hunde se f. Ex. Tussen, naar Andre ikke kunne se den, og den gjør da forfærdeligt paa den.
491. „Hvidormen,“ der er ganske hvid, skal man koge. Det Flodd, som da flyder ovenpaa i Gryden, bør man spise. Man vil da blive synsk – netop som Hvidormen selv –, og desuden skal man da kunne se Alt, som sker rundt hele Jorden.
Andre sige, at det er nok bare at se ned i Gryden, hvori Ormen koges.
492. Sirissen kan gaa 3 Gange gjennem Ilden, dersom man ikke nævner dens Navn.
493. Naar Solen skinner og det regner paa samme Tid, skal der være Bryllup i Himmelen.
494. „Kjyndsmesdagen“ vender Bjørnen sig om paa den anden Side i Hiet.[1]
495. Samme Dag skal Høet være halvgivet.[2]
496. St. Peders Stol (22de Februar).
St. Peder kaster varme Stene i Vandet.[2]
I Søgne: „Peder Stol“ gaar med en gloende hed Mursten og stryger med under Isen.
497. I Mai kommer „Reinskulden,“ for at Renen kan faa kalve, hvilket ikke kan ske, uden Sneen bedækker Markerne. Den varer i 3 Dage.[3]
Man taler ogsaa om Elgskulden, der kan indtræffe
