den hele Arbeidsklasse saavel som det enkelte Medlem deraf; man holdt nogle Møder; men som det saa ofte gaar heroppe, Ingen, eller ialfald Ingen, der besad nogen Anseelse, lod til at føle Lyst til at stille sig i Spidsen for Arbeiderne, og det saa ud til, at Begivenhederne udenfor skulde blive ganske uden Indflydelse paa de bergenske Forholde.
Men, saaledes blev det dog ikke. – Nogle klartseende Arbeidere havde indseet, at skulde der gjøres noget for den Stand, hvortil de hørte, maatte det ske ved Hjælp af Mænd af de høiere og mere oplyste Samfundsklasser, da de ikke alene vilde have mere Indflydelse paa de lavere Klasser end Mænd, der tilhørte disse, men ogsaa kunde yde dem bedre Raad og Veiledning. De henvendte sig derfor først til afdøde Adjunkt Brømel og derpaa til Cand. theol. Andr. Grønning og nuværende Byskriver Solberg i Trondhjem med Anmodning om at være dem behjælpelige med Dannelsen af en Forening blandt Arbeiderne til gjensidig Understøttelse og Befordring af Oplysning, og de vare saa heldige i disse et finde Mænd, der ikke alene følte varmt for de arbeidende Klasser, men ogsaa vare villige til at offre sin Tid og sine Kræfter for deres Vel.
Under disse Mænds Ledelse konstitueredes den 3die Juni 1850 Bergens Arbeiderforening, og en Kommittee nedsattes for at udarbeide Love for den, hvilke vedtoges den 15de September samme Aar. – Ifølge disse Loves ste Paragraf „var det Foreningens Formaal at befordre Flid, Orden, Sparsommelighed og Velvære blandt dens Medlemmer og at bistaa hverandre i Sygdommens og Nødens sørgelige Dage, i første Tilfælde ved Understøttelse, i sidste ved Laan,“ og dette Maal har Foreningen aldrig fraveget.
Foreningen nød i Begyndelsen en overordentlig Frem-
