Side:Folkevennen 1862.djvu/487

Denne siden er ikke korrekturlest
483

dels ved Diskontering og Indlaan i den herværende Sparebank, og da Foreningens Kapital i faa Aar efter dens Oprettelse var steget godt op, udgjorde Renterne deraf en ikke uvæsentlig Del af Indtægten, i 1857 404 Spd., i 1858 483 Spd.

Men, denne materielle Understøttelse ved Sygepenge, Medicin, Lægetilsyn og Begravelseshjælp var kun en Del af Foreningens Maal, eller den var snarere kun et Middel til at fremme Hovedmaalet: Udbredelse af Flid, Orden, Sædelighed og Oplysning hos de arbeidende Klasser og derigjennem Befordringen af deres Velvære og Fremgang.

Som andre Midler dertil laa nærmest Bibringelsen af nyttige Kundskaber til Medlemmerne igjennem gode Bøger og Paavirkning igjennem lærerige Foredrag.

Det første af disse Midler skaffedes snart tilveie, idet Arbeiderforeningen overdroges det nogle Aar før dens Oprettelse grundlagte Bergenske Almuebibliothek og senere skjænkedes det Bergenske Læseselskabs af omtrent 5,000 Bind bestaaende Bogsamling; men der hengik dog en temmelig lang Tid, inden man kunde gjøre sig disse Samlinger nyttige, da man manglede Lokale til Bøgernes Opstilling og frygtede for Udgifterne ved at lønne en Bibliothekar.

Til Foredrag udkrævedes først og fremst et stort Lokale; men der gaves i hele Bergen intet Rum foruden Theatret, der kunde optage over 3 à 400 Personer, og Arbeiderforeningen talte allerede kort efter dens Oprettelse 1000 Medlemmer. Man maatte jo desuden have et Sted til Afholdelsen af de regelmæssige Møder; thi i Exerceerhuset, som i Begyndelsen benyttedes, var det om Vinteren uudholdeligt, og Møderne der besøgtes kun sparsomt. Man fattede derfor allerede meget tidligt den Beslutning at opføre et Forsamlingshus for Arbeiderforeningens Medlemmer. Disse vedtoge til den Ende at betale 1/2 Skill. ugentlig til et Byggefond – 1/2 Skill. ugentlig af 1000