hendes Husjomfru og en liden Tjenestepige paa 13 Aar var de eneste i Stuen. Børnene havde faaet en Kjøretur for at være fraværende.
Jomfruen og lille Anne hjalp Tjenestegutten med at faa Træet ind igjennem Døren, og lukkede den efter ham. Saa satte han Træet midt i Stuen paa den firkantede Fod, der var malet grøn, og saa gik han ud efter Havetrappen. Paa denne steg han op, og fastbandt 3 Flag paa høje Stænger i Toppen af Træet, og Anne sprang med Hyssing og Sax imellem ham og Damerne, der bandt Voxlys paa Grenene. Saa blev der hængt gule og røde Æbler paa, og Kager i lange Næt og smaa Papirskurve. Rosiner og Mandler bleve trukne paa Traade og hang i lange Guirlander derimellem, og det Hele saa nydeligt ud.
Anne stelte med Fodstykket og lagde Mos derpaa. En pen Dukke til den mindste Datter blev sat der, og lænede sig imod Stammen. Rundt omkring den stod Æsker og andre Smaasager imellem Mosen; og det saa ud, som om Dukken sad der for at falbyde Gaverne, thi den strakte begge Arme stivt ud, som om den pegte derpaa. Træet blev istandsat denne Eftermiddag, fordi Fruen om Juleaften ventede sin Søster i Julebesøg. Det var en Enke med 5 Børn. Tilsidst blev der hængt Foræringer til alle Børn, baade Husets Børn og de Fremmede; det var fordetmeste Smaapakker af forskjelligfarvet Papir, og der stod skrevet udenpaa: „Fra Mor til Helga“, „Fra Far til Julie“ osv.
Da Tjenestegutten og Jomfruen havde forladt Stuen, sagde Fru S. til Anne:
„Du husker vel, Anne, hvorfor det er, at vi Alle glæde os saa ved Julen, og saa gjerne ville glæde andre Mennesker“?
„Ja“, svarte Anne, „Jesus er født om Julenatten“.
„Det er rigtigt, det er det største Gode, der er hændet os arme Mennesker, at Jesus er kommen til Verden,
