Side:Folkevennen 1862.djvu/507

Denne siden er ikke korrekturlest
503

Boliger. Men nu for et Par Aar siden har der dannet sig et nyt Selskab, der vil virke som Central-Forening, og som ikke tænker paa at bygge selv, men lægger an paa at studere sig ind i den hele Sag og at opmuntre og veilede Godseiere og Fabrikantere og Bygnings-Spekulanter til at bygge billigt og hensigtsmæssigt.

At enkelte Menneskevenner give Penge bort for at faa bygget gode Huse til billig Udleie, det forslaar ikke. Det gjælder om at faa Forbedringen udført i det Store, og dette vil først ske, dersom Bygherrerne kunne øine Udsigt til at faa en rimelig Rente af deres Udlæg. Og en Hovedsag for Central- Foreningen har da været at faa udarbeidet Bygnings-Planer, ved hvilke man paa en Gang skulde naa Lavmaalet af Bekostning og Høidemaalet af Bekvemmelighed.

En Hertug og en Erkebiskop staa i Spidsen for dette Selskab, rige Mænd ere Medlemmer, og vi kunne trygt stole paa, at man har havt de dygtigste Bygmesteres Kyndighed og Erfaring til Hjælp. I de fra dette Selskab udgaaende Bygnings-Planer vil vist Alting være udtænkt paa det Bedste og beregnet paa det Sparsommeligste.

Fire Planer ere blevne færdige, alle til Smaahuse, Cottages, som Selskabet ynder fremfor de store Arbeider-Boliger, og af hvilke den har taget sig sit Navn, Central Coltøge Improvement Society.

No. 1 har et Kjøkken, der tillige tjener som Dagligstue, og endnu et Værelse, der kan være Stue eller Extra-Soveværelse, samt ovenpaa to gode Soveværelser. Bygningen No. 2 er næsten ligedan, kun lidt større samt med en bevægelig Skillevæg i det ene Soveværelse ovenpaa, til bedre Afsondring af Børnene, om behøves. No. 3 ligner No. 1, med Tillæg af et bekvemt Bryggers. No. 4 er rummeligere og bekvemmere, beregnet paa en Haandværkers noget større Behov.