Side:Folkevennen 1862.djvu/510

Denne siden er ikke korrekturlest
506

Øine: de vare lave for at bøie sig undaf for den evindelige Blæst der paa Landet; de vare i det Hele taget smaa og ringe af den Grund, at Bønderne ikke havde synderlig Raad til at kjøbe Tømmer og andet Tilbehør; i den sidste Menneske-Alder havde de dog paa ret mange Gaarde ligesom voxet og iført sig et anseeligere Ydre.

Langt op i Tiden en enkelt Stue med et Skur af Bord til Forstue og Kjøkken, samt et Stykke fra eller paa den anden Side af Gaards-Pladsen en Bod (svarende til den østlandske Stolpebod, skjønt den for Blæstens Skyld neppe har staaet paa Stolper her); – saa en Sammenføining af Stuen og Boden med et Rum imellem til Forstue og Kjøkken; – ovenpaa et Stue-Loft og et Bod-Loft samt en Lem – denne sidste imellem de to Lofter, altsaa over Forstuen og Kjøkkenet;[1] – saa (vistnok i det sidste Aarhundrede) en Udvidelse af Huset i Bredden formedelst Tilbygning af to Bag-Kammere paa Bagsiden af Huset, et ved Stuen og et ved Boden, først med Sid-Tag paa Huset, gaaende sidt ned paa den bagere Side, saa Kamrene ikke fik fuld Høide, dernæst (i denne Menneske-Alder) med Jevn-Tag, saa Lofterne bleve bredere og Kamrene høiere; – saa endelig i enkelte Huse endvidere nogen Udvidelse i Længden ved Tilføielse af et Ende-Kammer til Stuen, samt i endnu færre Huse af aller nyeste Slag en Udvikling af Loft og Lem med Indredning af en saakaldet Sal hist og et Kvistværelse her – se, med disse korte Træk maatte det være mig tilladt at minde om den Beskrivelse over den Jæderske Stuebygning, som Folkevennen for 1861 indeholdt.

Da jeg nu, som sagt, atter besøgte Jæderen og syntes

  1. Paa Jæderen have Husene kun en Etage, og Loftet er da kun det trekantede Rum mellem Loftsgulvet og det spids opadgaaende Tag.