at kjende Husenes Ydre og Indre saa vel (thi de ere fast alle saa at sige dannede efter en og samme Plan, kun at de yngre ere noget videre komne paa Udviklingens Vei end de ældre), forekom det mig, at nu skulde det falde mig lettere (hvilket ogsaa netop var, hvad jeg havde haabet) at blive fortrolig med selve Livet i Husene, nemlig i saa- danne Stykker, hvor Husformen eller Husets Indretning kunde skjønnes at have nogen Indflydelse.
Nu vel, jeg henvendte mig til Kirkesanger Ellingsen i Klep og fik hans Løfte og gode Hjælp. Med nøiagtigt Hensyn til den Jæderske Bygnings-Skik skrev jeg op et Schema eller en Række af Spørgsmaal, som jeg ved hans og ved de omgaaende Skoleholderes Hjælp ønskede besvarede. Nogle Maaneder efter fik jeg de attraaede Oplysninger, Hus for Hus, og jeg skal nu give et Sammendrag af dem.
Vi se bort fra alle Husmands-Pladse, ligesaa fra Præstegaarden, tænke altsaa alene paa de egentlige Bondegaarde. Vi skulle heller ikke tale om alle Familier paa disse Gaarde, men alene om dem, i hvilke der i Vinteren 1861–62 var ugifte Folk af begge Kjøn i voxen Alder, navnlig over Konfirmations-Alderen.[1] Antallet af saadanne Familier var i Kleps Præstegjelds tre Sogne 140. Disse Familiers ugifte voxne Folk vare dels Husets Sønner og Døttre, dels Tjenestegutter og Piger, dels Logerende; men det er saa at forstaa, at i hver af de 140 Familier var der mindst en saadan Person af begge Kjøn. Det var ialt 211 Ungkarle og 198 Piger.
For disse Mennesker vare følgende Rum i den nævnte Vinter tagne i Brug som Soveværelser:
- ↑ Forbigaaet er her enhver Familie, hvor der enten ingen saadanne Folk var eller ogsaa kun af eet Kjøn.
