I Stuen, hvis Kakkelovn paa de fleste Steder er den
eneste i Huset, sove Fader og Moder selv med de smaa
Børn. I Boden staar Gjæstesengen. I gamle Dage, da
Huset endnu kun havde enkelt Bredde eller manglede Kamrenes
Tilbygninger, maatte altsaa den øvrige Del af Husfolket
i Regelen ligge ovenpaa (thi i Fjøs og Stald har
man nok aldrig havt Senge staaende her paa Jæderen, en
Skik, der som bekjendt har været meget almindelig i de
indre Egne af Landet).
Men i hine Dage, da Lofterne kun havde det enkelte Huses Bredde, var Rummet kun lidet. Bodsloftet var da helt og holdent Korn-Loft, og paa Stue-Loftet var der heller ikke Plads for Seng: her skulde for det Første Salt-Karet have sin Plads lige over Stue-Ovnen, for at Saltet skulde holde sig tørt og ikke smelte; her paa det varmeste Sted maatte ogsaa Valle- eller Myse-Karret staa, da Vallen ikke taalte Frost; ved Fladbrødbagningen trængte man desuden næsten hele Gulvet over Kakkelovns-Stuen til Tørke-Plads for Brødet; endelig, før i Tiden brugte man mere Øl end nu, og man pleiede tilberede sit Malt selv, og Stueloftet var det eneste Rum, hvor der var tilstrækkelig varmt for, at Maltet kunde sættes i Støb – Noget, som foregik enten tæt før Jul eller før Vaar-Ovnen eller til begge Tider. Altsaa, der blev ikke andet Soverum for den voxne Ungdom i Husene end paa Lemmen – det snævre, mørke og altfor luftige og kjølige Rum over Forstuen og Kjøkkenet.
Det var ogsaa efter gamle Folks Sigende en Sjeldenhed før i Tiden at se en Seng paa noget af Lofterne, men der skal neppe findes et Hus af det gamle Slag (med enkelt Bredde og Sid-Tag), uden at der jo paa Lemmen sees enten Sengested eller ialfald Spor af, at der har været, hvorimod der i mange Huse af den nyere Bygningsmaade hverken er eller har været Seng paa Lemmen.
