At man i de senere Tider har anstrængt sig for at
faa større Huse, det har ledet til to Forbedringer i Huslivet:
istedetfor at tilbringe Natten paa den halvaabne Lem,
der paa et saa veirhaardt Land som Jæderen vistnok var
et altfor ringe Soveværelse, har nu den Del af Husfolket,
som vi her have for Øie, faaet sine Senge anviste i tættere,
varmere, lysere og hyggeligere Rum, og istedetfor at den
samme Lem fordum maatte være fælles Soverum for begge
Kjøn, har Fordelingen over de flere Soveværelser, der
nu ere komne til og tagne i Brug, tillige medført Adskillelse
mellem Kjønnene for de Flestes Vedkommende.[1]
Endnu var der, som man vil have seet, 34 Huse, hvor man i afvigte Vinter sov paa Lemmen; men dette var mest i et enkelt af de tre Sogne, hvor det i det Hele taget synes at være noget mere gammeldags end i de to andre.
Om jeg har forstaaet Tingen ret, saa har Begyndelsen til Forandringen været den, at man fandt det koldt og uhyggeligt paa Lemmen, og Erkjendelsen af, at det ikke er sømmeligt, at Folk af begge Kjøn have samme Soveværelse, naar det kan undgaaes, har først begyndt at udvikle sig senere. Men nu, da denne Erkjendelse utvivlsomt er op- kommet hos Mange, nu vil den sikkerlig paaskynde Forbedringen. Jeg holder mig forvisset om, at naar der fra nu af bygges nye Huse her i Bygden, saa vil der mere og mere tages Hensyn ogsaa til denne Side af Huslivet.
- ↑ Aarsagen til at saa mange af den her omhandlede Del af Husfolket nu tildags have sin Seng i selve Stuen, er forskjellig. Paa nogle Steder er det Husets Børn, som endnu ere i Overgangen fra Børne-Aarene til den voxne Alder; paa andre Steder gjør Fattigdommen eller Mangel paa varme Sengklæder, at man ikke kan holde ud i den haardeste Vintertid paa Lemmen eller Loftet, i nogle Huse endelig kan det for Sygdoms eller Alderdoms Skyld være nødvendigt at have f. Ex. Tjenestepigen nær ved Haanden, hvorfor hun da ligger i Stuen.
