Det har faldet i min Lod nogle Gange i trykt Skrift
at paakalde Opmærksomheden for visse Skygge-Sider i vort
Folkeliv. Det er derfor med Glæde jeg fæster eget og
Andres Blik paa det Træk, jeg nu har meeddelt fra Jæderen.
Jeg føier til, at da jeg sad i hin fornemme Forsamling
i London og hørte om de storartede Foretagender
der, saa havde jeg dette Træk i Erindring, og jeg tænkte
i mit stille Sind, at det er dog i Grunden samme Art, naar
vore simple, jevne Bønder (thi alle Gaardbrugere af Bondestanden
paa Jæderen ere tarvelige Arbeidsbønder) efter
Mulighed stelle paa sine Huse, gjøre dem til Hjem for
et alt mere og mere dannet og forædlet Husliv.
Og for denne Følelse af Tilfredshed takkede jeg i mit Hjerte Kirkesangeren og Skolemestrene derhenne, som saa villig og ufortrøden havde imødekommet mit Ønske og samlet sammen alle de Opgaver, jeg havde begjæret.
Næst efter at trykke her i Folkevennen den Opsats, som nærværende Stykke vil være et Tillæg til, sendte jeg ud 500 særskilt trykte Exemplarer af den – mest til Tromsø Stift, som nærmest var omhandlet, men ogsaa til de sydligere Kystegne alt til Lindesnæs og Christiansand. Jeg sendte dem til Biskopper og Amtmænd, med Ønske om, at de ved Leilighed vilde levere dem til erfarne kyndige Folk langs Kysten, som af det lille Skrift maaske kunde tage Anledning
