Side:Folkevennen 1862.djvu/520

516

paa Søen har sin Grund i en eller anden Uforsigtighed. Dette er i den Grad traadt ind i den almindelige Bevidsthed, at jeg, naar jeg har spurgt ældre bekjendt dygtige Høvedsmænd om de nogensinde har været paa Hvelvet, enten har faaer til Svar et Nei, udtalt paa en Maade, som antyder, at man helst havde ønsket at et saadant Spørgsmaal ei var bleven stilet til en Mand som ham, eller er Ja, ledsaget af en Mængde nærmere Forklaringer om hvorledes det under de givne Omstændigheder var en Umulighed at undgaa at kuldseile, eller ogsaa af en Hovedrysten og Henvisning til Ungdoms Uvid og Letsind. Jeg er kommen tilbunds i de nærmere Omstændigheder ved ikke faa Kuldseilinger, men jeg kan ikke paamindes noget Tilfælde, hvor ikke en eller anden, jeg tilstaar ofte meget liden Uforsigtighed kunde paavises. En ualmindelig dygtig Høvedsmand, der befordrede Vinterposten mellem Tromsø og Bode, kuldseilede engang paa Touren til Bodø. Ved sin Tilbagekomst til Tromsø var han som sædvanlig inde paa mit Kontor, og jeg spurgte ham da, hvorledes han havde baaret sig ad da han kuldseilede med Posten. Han svarede lidt undseelig, at de havde havt et utrygt Veir med indlig Vind, hvorfor de havde et Par Kløer tilbords. Da de kom op mod en Ø, jeg tror Karlsø, stillede det af, og Halskarlen foreslog at tage ud en Klo, hvilket dog Høvedsmanden negtede sigende: Vi skal heller hjælpe lidt til med Aarerne, for vi har snart Vind igjen. I det han griber efter Høvedsmandsaaren, gjør han Skjødet fast til Kjeipen, naturligvis i den Tanke atter at løse det naar han fik Aaren i Vandet; men før han fik Aaren i Vandet lagde en Rosse Baaden paa Seilet, og de maatte træde den rundt. Hverken Posten eller noget Menneske kom bort. Da jeg sagde ham at det var uforsvarligt i utrygt Veir at have fast Skjød, om ogsaa kun for et Øieblik (her var Talen kun om Sekunder), var han for dygtig Høvedsmand til at gjøre nogen Indvending herimod. – Naar det i Deres Skrift efter de modtagne Oplysninger anføres som det ulige hyppigste Tilfælde, at Baaden gaar under fordi Seilet er bleven rammet af et Vindstød, da stemmer dette ogsaa med min Erfaring. Men netop i dette Tilfælde kan man anse det som Regel, at Forliset er bevirket ved Uforsigtighed. Har Høvedsmanden, hvilket en kyndig og forsigtig Høvedsmand