altid har, sit Skjød i Haanden og sin Rakketrosse og Fald i Orden, saa skulde det være et ganske besynderligt Tilfælde, om et Vindstød skulde faa kastet hans Baad overende, før han havde Seilet nede. At Rossen er saa haard, at den kantrer Baaden for den nøgne Mast, kan jo nok hænde, men hører Gud ske Lov dog til Sjeldenhederne. Men naar det medgives, at Uforsigtighed har en altfor stor Andel i de Offre, som Søen aarlig kræver, saa tror jeg det vilde være af Interesse at gjøre sig lidt nærmere Rede for hvad der her fornemmelig sigtes til. At tage ud i haardt Veir, at føre noget mere Seil end nødvendigt for at komme frem eller overhoved at føre Seil i Modvind naar man kan komme frem med Aarer, kort i det Hele, hvad Tromsø- og Saltværingen efter det Anførte S. 350 beskyldes for „forceret Seilads,“ ansees vist af de Fleste, som ikke selv ere Sømænd som væsentlige Kjendetegn paa Uforsigtighed og det erkjendes ogsaa at saa kan være. Men bortseet fra at den forcerede Seilads i visse Tilfælde, naar det f. Ex. gjælder at klare fra sig et Forland, kan være den eneste forsigtige, tror jeg dog at de fleste kyndige Sømænd skal være enige med mig deri, at det er ganske andre Ting end forceret, jeg vilde heller bruge Udtrykket: skarp Seilads, som bevirker de fleste Ulykkes-Tilfælde. Det er i mine Tanker nødvendigt, naar Talen er om den Uforsigtighed, som bevirker de fleste Ulykkes-Tilfælde, at holde disse Ting skarpt fra hinanden, da man ved almindelige Udtalelser om forceret, og som man tænker sig, paa Grund deraf uforsigtig Seilads, let vil kunne komme til at ramme dem man mindst vilde, ramme de dygtigste og som Følge deraf i Virkeligheden forsigtigste Sømænd, medens de lade, tankeløse, frygtsomme, og netop derved uforsigtige Sømænd gaa fri. Jeg tror at kunne støtte mig til en en temmelig udstrakt Erfaring, naar jeg især henfører Følgende til den Slags Uforsigtighed, som bevirker de fleste Ulykker paa Søen.
1. At man tager ud med Baad som ikke forinden er tilstrækkelig efterseet og sat i fuldkommen seilbar Stand. Naar jeg ovenfor[1] har udhævet den nordlandske Baads Fortrinlighed, da er det fordi denne Baad, fuldstændig ud-
- ↑ Nemlig i den her udeladte Indledning. Redaktionen.
