Side:Folkevennen 1862.djvu/526

Denne siden er ikke korrekturlest
522

blevne blinde i en saa tidlig Alder, at deres Opdragelse nærmest maatte indrettes som de Blindfødtes, da der kun fra disses Tilstand vilde kunne hentes Oplysninger i ovennævnte Hensigt. Hvad Aldersgrændsen for de Sidste angaar, saa troede jeg rettest at burde sætte som Regel det samme Tidspunkt, som Institutets Optagelsesreglement fastsætter, nemligt det 12te Aar.

Efter Samraad med En af Blindeinstitutets Direktører antog jeg at burde indrette min Reise saaledes, at jeg med størst mulige Nøiagtighed gjennemreiste et samlet Distrikt for derved at faa et helt Resultat for dettes Vedkommende, som en Begyndelse til en statistisk Oversigt over de Blindfødtes Antal og Tilstand i en større eller mindre Hoveddel af vort Land, – hvilken uden Tvivl maa ansees som en vigtig Betingelse for at Institutet eller vel rettere Foreningen for Blinde i sin Tid paa bedste Maade kan yde de fra Institutet udgaaede Blinde det nødvendige Tilsyn og Hjælp. Foreningen for Blinde har nemligt sat sig som Hovedformaal for sin Virksomhed, at bidrage til, at alle Blinde i Landet, saavidt ske kan, skal hjælpes op til at kunne blive til Glæde og Gavn saavel for sig selv, som for sine Omgivelser. Derfor greb den først til Oprettelsen af et Institut for blinde Børn; men naar disse engang forlader Institutet efter gjennemgaaet Læretid, er det Hensigten, at Foreningen fremdeles vil holde dem oppe, hvis det skulde være nødvendigt, dels ved at skaffe dem Arbeide eller Materiale paa billigste Maade, dels ved at anvise dem en Virkeplads, hvor de lettere, end andetsteds, kan finde sit Underhold, dels endeligt, hvis saa er nødvendigt og Foreningens Midler strækker til, ved Understøttelse i Penge. Men forat nu Foreningen kan gribe Sagen an paa den bedste Maade, er det nødvendigt, at den har Kjendskab til de lokale Forhold, hvorunder den vil sørge for den udgaaede Elev, saa den kan sætte passende Evner og Kræfter under passende Om-