lige Arbeide. Forældrene indrømmede, at hans Afmagt kun skrev sig fra hans Uvanthed til at bruge sine Kræfter; tiltrods for deres Forstandighed i andre Henseender og deres Kjærlighed til sine Børn, havde de i Behandlingen af den blinde Søn feilet storligt. De var gaaede ud fra den Tanke, at et blindt Barn er en ubodelig Ulykke, som Forældrene maa bære med Taalmodighed, uden at de øinede Muligheden af at lette Ondet baade for den Blinde og for sig ved at sætte ham istand til at benytte sine Evner trods Blindheden. Kommunen gav dem, som Understøttelse til det blinde Barn, 2 Spd. aarligt og desuden 12 ℔ Mel, som de anslog til omtrent 2 Spd.; forøvrigt var Forældrene ikke ganske fattige, saa de, hvis Gutten kom ind paa Institutet erklærede sig villige til at forsyne ham med Klæder. Jeg gav dem Exemplarer af Institutets Reglement og et Reliefblad, der kunde give dem og Andre Begreb om Læsningen for Blinde.
Paa Veien til denne blinde Gut gav jeg mig i Samtale med en Kone, der syntes at være meget godt kjendt i Bygden. Hun vidste vel heller ikke flere Blinde, end de opgivne 3, derimod traf vi paa Veien en Kone, der gik og ledede en liden Pige paa 6 Aar ved Haanden; hun kom just fra Gardermoen, hvor hun havde søgt Doktor for den lille Piges Øine; de syntes at være i høi Grad betændte, saa man frygtede for, at den lille Pige om kort Tid vilde være blind.
I Nærheden af Ask, hvor jeg havde taget Logis, fandt jeg den tredie Blinde, en Pige, 23 Aar gammel. Hendes venstre Øie blev i hendes Barndom ved Uforsigtighed udstukket med en Gaffel; derved angrebes ogsaa det høire og blev overtrukken med en Hinde, der stadigt forekom hende at blive tykkere. Paa den Tid, hun gik til Konfirmationen, kunde hun vel endnu læse i Bog, men derved overanstrængtes Øiet og blev stadigt værre. For 3 Aar
