siden blev hun indlagt paa Rigshospitalet i Kristiania; men Operationen gjorde ingen Nytte, og siden tog Blindheden til. Hun var nu af Kommunen indlagt hos en Familie i Bygden, der brugte hende som Barnepige for ganske smaa Børn; hun havde kunnet binde lidt men blev aldrig beskjæftiget med dette Arbeide. Kommunen godtgjorde Folkene med Lettelse i Skatteydelsen in natura, hvilken vel kunde anslaaes til 4 Spd. om Aaret. Da jeg yttrede, at hun var for gammel til at komme ind paa Institutet, brast hun i Graad.
Den følgende Morgen reiste jeg til Trøgstad Station og derfra paa Jernbanen til Eidsvold, hvor jeg strax søgte Doktoren. Jeg traf ham paa Veien, og han lovede mig til den følgende Dag at faa samlet Oplysninger om de Blinde paa Stedet. Imidlertid henviste han mig til en blind Pige i Nærheden. Hun var et glædeligt Exempel paa, hvad den Blinde kan udrette med en kraftig Vilje og, som Tilfældet her uden Tvivl var, en omhyggelig og forstandig Opdragelse. Hendes Lærdom var vistnok liden; hendes Kristendomskundskab indskrænkede sig saaledes til Katechismen; men hendes Forstand syntes at være klar, hendes Gemyt blidt og venligt, og hun følte sig lykkelig og taknemlig mod Gud under sit Arbeide, der bestod i Binding. Hun arbeidede for Folk i Bygden, og just som jeg sad og talte med hende, blev hun færdig med et Par Strømper, der i alle Maader syntes at være særdeles vel gjorte, og det uden nogen som helst Hjælp. Vi udregnede sammen, hvad hun vel kunde tjene om Dagen; det blev vistnok ikke stort mere, end mellem 10–12 ß.; men dermed hjalp hun sig godt, ja havde endog hjulpet sin Moder dermed. Ligesaa mærkeligt var hendes Udseende, hun havde et sundt og friskt, ja triveligt Udseende med smukke Ansigtstræk og var rent og pent klædt. Hun var bleven blind i sit 2det Aar i Meslingerne.
