Side:Folkevennen 1862.djvu/532

528

nævnte, kjendte han kun en gammel Kone paa 69 Aar, der var bleven blind for nogle Aar siden. Af de to Andre var den ene 25 Aar, den anden 85, og ingen blindfødt. Jeg havde imidlertid faaet høre om et i de sidste Dage blindt født Barn, om hvilket Doktoren var saa god at love mig skriftligt nærmere Underretning. Den følgende Dag besøgte jeg en efter Sigende kureret blind Pige, 12 Aar gammel og saavidt vides blindfødt. Hun gik og stelte ved Peisen, da jeg traf hende, saa jeg fik Tanke om, at hun kunde se godt; dette var imidlertid ikke Tilfældet. Hun skimtede kun, saa hun kunde finde frem paa vante Veie ved Hjælp af Synet; om at læse kunde der ikke være Tale, sagde Moderen; men baade hun og Pigen indrømmede, at hun kunde se bedre, end før Operationen. Hun er sund og stærk og syntes, som Moderen sagde, at have Lyst til at lære og arbeide. Hendes Kundskaber er naturligvis saa gode som ingen. Baade Moderen og hun yttrede Lyst til, at hun kom ind paa Institutet; men de var for fattige til at kunne betale noget; derimod skulde de anstrænge sig for at holde hende med Klæder. Deres Fattigdom kunde ikke betvivles, thi stort uslere Hytte har jeg sjeldent seet, og dertil kom, at hun havde 4 Sødskende. Jeg lovede at tale med Præsten angaaende hendes Optagelse i Institutet. Præsten yttrede Interesse for Sagen, og jeg udbad mig da Tilladelse til at skrive ham til, naar jeg i Kristiania havde faaet talt ved Direktionen for Blindeinstitutet. Ved min Gjenkomst til Kristiania fik jeg Anledning til at tale med den forhenværende Distriktslæge, hvem jeg meddelte Ovenstaaende; paa hans og Direktionens Opfordring har jeg sendt Brev til Præsten om, at Pigen, der er opereret for den graa Stær, maa, førend hun kan optages i Institutet, prøve, om hun ikke kan se ved Hjælp af dertil passende Briller. Herpaa har jeg endnu ikke faaet noget Svar.