hans Seng, hvor han kjærtegnede den en Stund og saa kom ind til os igjen. Her begyndte da Moderen at fortælle om Gutten og Hønen. Den var hans saagodtsom eneste Beskjæftigelse; foruden at stelle med den, var han undertiden i Skoven med Moderen forat hente Ved, og hans brede Skuldre kunde bære et ganske godt Læs. Ligeledes bar han og Vand; men først og fremst var det Hønen og hvad den kastede af sig, der gav ham at bestille, endog om Natten turde den ikke forlade ham, og med et mærkeligt Instinkt fulgte hans Øre dens Liv og Færden i Huset og paa Gaarden.
Denne Gut var nu 29 Aar gammel; i sit 3die Aar fik han Slag og blev blind; dog har han Gangsyn men var, – et Tilfælde, som jeg ogsaa hørte omtalt hos en anden Blind, – fjernsynet; naar han gaar til kjendte Steder, kan han skimte dem et godt Stykke fra sig, men kommer han ganske nær dem, maa han famle sig frem med Hænderne. Han er 3 Gange bleven opereret, men uden Nytte. Moderen og han selv omtalte med et Slags Stolthed, at han ingen Understøttelse havde, og dog saa der saa fattigt ud hos dem, som vel muligt. Med megen Tak tog de imod den Ort, jeg gav dem, og jeg forlod dem med den Tanke, at her var atter gaaet en Kraft spildt, som kunde have været benyttet, om man havde havt Omtanke til at lede den.
Paa Toverud, hvor jeg havde Logis, bad man mig gaa op i Nabogaarden, hvor der var en liden Pige, der saa meget lidet. Hendes Syn syntes dog ikke bedærvet, men Øienlaagene var saa tæt sammenvoxede at Pupillen udentvivl fik forlidet Lys til at Gjenstandene kunde blive hende tydelige; hun læste godt af Bog, og Forældrene vilde nok efter Lægens Raad sende hende til Kristiania for at opereres.
I Høland fik jeg gjennem Samtale med Folkene paa Stationen vide om flere blinde Folk der i Bygden, men
