Side:Folkevennen 1862.djvu/535

Denne siden er ikke korrekturlest
531

ingen Blindfødte eller blinde Børn. Paa Larsbraaten, hvor jeg overnattede, fik jeg Anledning til at tale med en Kone fra Sitskougen, Annex til Høland; hun havde hørt omtale en blind Pige der; men hun vidste intet nærmere om hende; derimod havde hun kjendt en blind Gut paa Romskougen; han var 9 ́à 10 Aar og var bleven blind i sit 7de Aar.

Jeg forlod Larsbraaten om Morgenen i Øsregn og kom til Blæsa i Fet, hvor der skulde være en blind Mand. Det var en rask, arbeidsom Mand paa 37 Aar, tænksom og energisk. Hans Fader havde været Sagmester, og Gutten drev om med Faderen paa Haandverket. En Gang, fortalte han, fik han Sagspaan i Øinene og blev deraf blind. Han var dengang 12 Aar og havde allerede lært af Faderen at tælge og bruge alskens Snedkerverktøi; og dermed havde han fortsat. Foruden at han nu kunde røgte Heste, sætte Baand paa Kar og udrette Smaagjerninger i Gaarden, var hans Hovedbeskjæftigelse, at gjøre smaa Kasser, som han solgte til Kjøbmændene i Kristiania, der brugte dem til Tobak- og Cigarkasser. Disse Kasser gjorde han ganske alene fra først til sidst og fik 6 ß. for hver; sædvanligt tælgede han færdigt Materialet til en stor Mængde og satte saa Kasserne sammen; han beregnede, at han kunde gjøre omtrent 6 om Dagen, der altsaa bragte ham en god Fortjeneste, selv naar Udlæggene fraregnes. Hans Hukommelse var meget stærk; hans Forstand skarp og hans hele Væsen mærket med en vis Forsigtighed uden Mistillid. Han havde været opereret men uden Nytte, dog havde han mere end Gangsyn; han kunde endog skimte Stjerner.

Ifølge en Samtale, jeg havde med Provsten, havde jeg havt Lyst til af de andre Blinde i Fet at besøge en gammel Kone paa 63 Aar, der var bleven blind i sit 6te Aar; hun skulde endnu være rask og rørig og flink i at binde; hun boede imidlertid for afsides, og vilde jeg med Kongs-