vingertrænet for samme Dag at naa Kristiania, maatte jeg tage afsted om Formiddagen. De øvrige Blinde i Fet, som var opgivne i Lægelisterne, var blevne blinde i en høi Alder; 2 af dem var døde.
I Akershus Amt var nu kun Præstegjældene i Nærheden af Kristianiafjorden tilbage, hvilke jeg besluttede at besøge, efter at jeg havde gjort en Tur i Budskeruds Amt, især fordi Reisen viste sig at tage mere Tid, end jeg havde beregnet, og en Tur til Drammens- og Kongsbergkanten efter de opgivne Beretninger lovede mig mere Udbytte, en Forventning, som ogsaa gik i Opfyldelse.
Den 29 Juli forlod jeg Kristiania og tog med Dampskib til Drammen. Jeg søgte strax en blind Dreng paa Bragerøen; han var imidlertid reist til Kristiania forat raadspørge en Doktor angaaende sit ene Øie; det andet er nemligt ganske ude. Han blev i sin Tid opereret, men desværre tabte han under Operationen det lidet Syn, han havde. Bedstemoderen, med hvem jeg talte (Fader og Moder var døde), beklagede dette Tab meget. I sit 14de Aar begyndte han at lægge sig efter Musiken og havde nu, i sit 31te Aar drevet det saa vidt, at han kunde spille til Dands; han var snild og from, saa hun trøstede sig til, at de Fristelser der er forbundne med en saadan Musikantvirksomhed, ikke skulde bringe ham paa Afveie, hvorimod hun haabede, at han ganske godt skulde kunne ernære sig derved, „ligesom han N.“ (den anden Blindfødte i Drammen), „der allerede har lidt i Banken.“ Jeg gjorde hende opmærksom paa, at hvis hun og Dattersønnen engang skulde ønske, at han lærte et Haandverk, vilde der maaske dertil være Anledning ved Blindeinstitutet, i hvilket Fald hun maatte skrive til Direktionen desangaaende.
Den omtalte anden Blinde paa Bragerøen var en, som det syntes, meget velhavende Glasmesters Søn, der havde opoffret sig til Musiken. Det var en Mand paa 33
