Side:Folkevennen 1862.djvu/537

Denne siden er ikke korrekturlest
533

Aar, der var bleven blind, da han var 1 Aar. Han var mager, dertil noget but af Væsen og ordknap, Egenskaber, man vist sjeldent finder hos Blinde, der i Regelen er let tilgjængelige og har Lyst til at tale og høre tale. Det havde været mig vanskeligt, at faa nogen Samtale i Gang med ham, var ikke hans Moder og Søster komne mig til Hjælp. Efter disses Forklaring var han oftere bleven opereret, men forgjæves. Han havde havt en saare omhyggelig Opdragelse, havde først gaaet i Skole med Seende og senere nydt Undervisning i forskjellige Fag af en Mand, der boede i Huset. Allerede da han var 9 Aar, begyndte han at lære Violinspil, besad megen Færdighed paa dette Instrument og trakterede desuden Bas og et Par blæsende Instrumenter. Han spilte en Oberländlermelodi for mig med svære Variationer.

I Lier var det mig bekjendt, at der boede en blind Pige, 10 Aar gammel, som Flere havde gjort sig Umag for at faa ind paa Institutet. Men hendes Fader havde erklæret, at han havde ondt for at præstere de 9 Spd., Kommunen forlangte, at han selv skulde skyde til for at faa Summen til Optagelse i Institutet fuld. Fra Drammen tog jeg gjennem Lier op til Tyrifjorden og søgte da den lille Piges Forældre. De var ude paa Marken, beskjæftigede med Høslaatten, og da jeg endeligt fandt frem til deres Hus, var, som jeg senere erfarede, den lille blinde Pige indelukket med en liden ogsaa blind og desuden gebræklig Søster, der altid laa til Sengs og jamrede sig. Fra Nabogaarden fik jeg Folkene der til at sende Bud efter Forældrene, hvoraf ogsaa Moderen kom. Pigen var blindfødt, bleg og stille, saa det faldt Moderen vanskeligt at faa hende til at tale og endeligt læse og synge et Psalmevers; hendes Maade at tale og synge og gebærde sig paa, havde noget sørgeligt forkuet ved sig, ligesom hun ogsaa allerede havde flere af de for Blinde eiendommelige Unoder; forøvrigt ser